Anna McQuinn's udgivelser hos Forlaget Arvids

Leo elsker babysvøm
Leo elsker babysvøm. Han er som en fisk i vandet, når han er med far i svømmehallen til babysvøm med de andre børn og deres mor eller far. Enkel fortælling om en aktivitet, som de allermindste kan forholde sig til.
Leo elsker babytræf
Leo elsker onsdag, for så skal han og mor til babytræf på biblioteket. Han glæder sig til at være sammen med de andre børn. De synger sange og leger, hører historier og kigger i bøgerne. Så siger de Tak for i dag, bye-bye eller güle-güle.
Luna elsker biblioteket
Det er tirsdag, og Luna elsker tirsdag , for så skal mor og Luna på biblioteket. Her leger hun med andre børn, får læst højt, synger sange og ikke mindst låner hun bøger med hjem, som mor læser højt for Luna. Gerne nye bøger, men allerhelst gode gamle kendinge, for så sover Luna godt, når mor har læst godnathistorie.
Luna elsker blomster
Luna vil gerne have sin egen have. Allerførst tager hun i havecentret og køber frø sammen med Mor. Når frøene er sået, må Luna tålmodigt vente på at planterne kommer op. Men hun forstår at udnytte ventetiden.
Luna elsker historier
Luna og mor går på biblioteket om tirsdagen, men i dag er det lørdag og Luna og far er på vej til biblioteket. De låner bøger, og når de kommer hjem læser far en historie. Luna elsker historier! Så meget, at historierne ofte indgår i de lege, som Luna leger alene eller sammen med legekammerater. Godt, at Luna har en mor og en far der læser højt.
Luna læser for lillebror
Luna elsker at høre historier. Sammen med mor eller far går hun hver uge på biblioteket og låner bøger. Da Luna får en lillebror, læser hun sine yndlingshistorier for ham. Og heldigvis har mor og far stadig tid til også at læse godnathistorie for verdens bedste storesøster.