Tænk hvis du var ballerina!

    Små piger elsker at danse og klæde sig ud. At blive en førende ballerina på de store scener er de færreste forundt, men at danse ballet iført tylskørt og tåspidssko er til gengæld ikke en uopfyldelig drøm.
    Her kan de fleste være med, godt hjulpet af Tænk hvis du var ballerina!
    I bogen er der anvisning på, hvilket udstyr en ballerina har på, og en indføring i de vigtigste trin, spring og positioner.
    Indledningsvis fortæller bogen om ballettens historie og om de særlige balletskoler. Kendte balletter omtales kort.
    Endelig er der forslag til ting, børn selv kan lave. Og der er naturligvis opskrift på lækre balletdessertkager!
    Bogen fortæller kort sagt, hvad der er værd at vide for en ballerina.
    Tænk hvis du var ballerina! – en højtlæsningsbog som især små piger vil elske at kigge i og få læst højt af.
    Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget

    Læs mere
    Tænk hvis du var cowboy!

    Cowboys er seje, og de færdes stort set altid, også om natten, udendørs, med mindre de er på saloon for at slappe af. Her kan det gå vildt for sig, og sommetider vågner cowboys op i fængselscellen på sheriffens kontor!
    Lige så vigtigt det er for cowboys at være klædt rigtigt på, lige så vigtigt er det at udstyret er i orden, ikke mindst hestens. Hesten er ubetinget en cowboys bedste ven, og de er altid sammen.

    Tænk hvis du var cowboy! fortæller om det mere fredelige liv, som cowboys lever på prærien. Sommetider var det ikke helt så fredeligt, for der var nybyggerne og indianerne, som havde modstridende interesser. Og cowboys kunne være knap så hæderlige, som de burde være. Et par af de mest berømte af slagsen er nævnt i bogen.
     Køb bogen hos din boghandler eller online her

     

    Læs mere
    Tænk hvis du var en fe!

    Der er meget få mennesker, der har set feer, for de er næsten altid usynlige. Feer kan være meget forskellige – men én ting kan de alle sammen: De kan trylle. Har du lyst til at være en fe, er denne bog til dig. Her kan du læse, hvad du skal bruge, og hvad du skal gøre for at blive en fe. Ved du, at du måske allerede kender en fe? Hvem? – Ja, det får du at vide i bogen.
     Køb bogen hos din boghandler eller online her

    Læs mere
    Tænk hvis du var havfrue!

    En havfrue er meget smuk, og gør ikke megen gavn – hun er faktisk mest til pynt. Men det er et stort arbejde at være smuk hele tiden, og hun bruger oceaner af tid på sit udseende. Denne bog fortæller dig alt det, du behøver at vide, hvis du vil bruge dit liv på at drille sørøvere, se smuk ud, holde havfruefester, gå tur med hundestejlerne eller lege med havkattens killinger. Du kan selvfølgelig også bare gøre det noget af tiden.
    Køb bogen hos din boghandler eller online her

    Læs mere
    Tænk hvis du var prinsesse!

    Prinsesser bor i slotte og borge. Deres tid går med at tænke dejlige tanker, spadsere i parken med deres smukke kæledyr og sige “Nej tak” til galante prinser og tapre riddere, der vil giftes med dem. Desuden holder de fantastiske fester. For at være prinsesse skal du være høflig, artig og glad. Du skal kunne gå pænt, danse smukt og sidde pænt ved bordet. Du må aldrig råbe eller sige grimme ord. Du skal være ren i tøjet, og dit hår skal altid være nyvasket. Læs bogen og øv dig!
    Køb bogen hos din boghandler eller online her

    Læs mere
    Tænk hvis du var ridder!

    En håndbog i ridderlivets mange pligter, især over for skønjomfruer!
     Køb bogen hos din boghandler eller online her

    Læs mere
    Tænk hvis du var sørøver!

    Sørøvere har det hårdt. Maden er for eksempel ikke særlig sjov. Elsker du gamle skibskiks med orm i? Vil du hellere drikke rom end vand? Kan du spise fisk tre gange om dagen? Kan du sige ja til det, er du den fødte sørøver. Så er denne bog til dig. Her står, hvad du skal gøre, og hvad du skal bruge for at blive sørøver. Vi ses på De Syv Have!

    Køb bogen hos din boghandler eller online her

    Læs mere
    Tænk hvis du var troldmand!

    Nogle troldmænd er unge og smukke, andre er gamle og har langt skæg. Men alle troldmænd er kloge og vil bestemme alting. Og de elsker at vise sig – det er derfor, de går i sådan noget mærkeligt tøj.
    Hvis du har lyst til at være troldmand, så er denne bog for dig.
    Køb bogen hos din boghandler eller online her

    Læs mere