Overhovedet i en familiedrevet vinproduktion i Toscana forsvandt i 2013. Hverken han eller den Ape-car, han kørte i, blev fundet. Ti år senere dukker køretøjet op i forbindelse med et dræningsprojekt hos en konkurrerende vinproducent, og det viser sig, at liget af ham også befinder sig på konkurrentens ejendom.
Det står klart, at der er tale om en forbrydelse.
Konkurrencen mellem vinproducenterne er hård – men hård nok til at begå drab?
Politiassistent Corinna Stelea er sat på sagen og får assistance af Serena Martini, kemiker og sommelier, hvis ekstreme lugtesans fik afgørende betydning i opklaringen af mordet på musiklæreren i
Den der standser er fortabt, den første bog om makkerparret Corinna og Serena.
På den tropiske franske ø Mayotte i Det Indiske Ocean bor Moses, en dreng med et sort og et grønt øje. Hans biologiske mor opfatter det som et tegn på, at hendes søn er besat af djinner og dermed ulykkebringende og efterlader ham på hospitalet. Sygeplejersken Marie tager barnet til sig. Da Moses er 14 år, dør Marie, og Moses overlades til sig selv. Han søger fællesskab og bliver optaget i Bruces bande.
En rystende beretning om udsatte unge og voldens hærgen i kølvandet på migrationen.
Carlo er 45 år og anlægsgartner. Hustruen har forladt ham, datteren er flyttet hjemmefra, og det efterlader ham ensom og rådvild. Han befinder sig i en midtlivskrise, og situationen forværres, da plejehjemmet ringer og fortæller, at moren er forsvundet. Hun vil selv bestemme, hvor hun vil bo og flytter ind på Grand National, et luksushotel, hvor hun færdedes som ung pige.
Det går op for Carlo, hvor lidt han ved om moren fra dengang, da hun endnu ikke var gift med Carlos far.
Hans medarbejder Agon overfaldes brutalt af fjender fra Kosovo, hvor han kommer fra. Heldigvis kommer han over det og bliver en uvurderlig støtte for Carlo.
Det var i maj, bind 4 om Rocco Schiavone, tager tråden op fra bind 3, Uden for sæsonen. Rocco har svært ved at komme sig over, at hans bedste vens kæreste angiveligt blev skudt, da hun befandt sig i Roccos lejlighed. Kuglen var uden tvivl tiltænkt Rocco, som ikke befandt sig i lejligheden. Skyldfølelsen nager ham, og alt sættes ind på at finde morderen.
I Uden for sæsonen lykkedes det Rocco at finde den bortførte Chiara i live. Ingen krævede løsepenge. Så hvem stod bag? Og hvad var motivet? Pigens far er entreprenør og har netop tabt en entreprise til en konkurrent, men tilsyneladende efter urent spil. Der er tale om økonomisk kriminalitet på højt plan med tråde til den syditalienske mafia.
Antinio De Guido, den øverste i Sacra Corona Unita, en mafiaorganisation i Apulien, den sydøstligste region i Italien, sidder på bagsædet i sin bil sammen med sit elskede barnebarn, 8-årige Maria, da bilen bliver standset, chaufføren skudt og Maria kidnappet. Øjensynlig har nogen til hensigt at udfordre førerskabet af organisationen.
De Guido er overbevist om, at kun én mand kan finde Maria. Det er Carlo Mazzacani, en gangster som udelukkende er interesseret i pengene og derfor har formået at styre uden om de mange rivaliserende organisationer i området. Mafiaens indtjening er baseret på prostitution, pengevask, afpresning, og frem for alt narkotika. Marihuananen fra Albanien fragtes med skib til Syditalien, men nu ser de albanske organisationer deres forretning truet, da organisationer i Italien, med italienske politikeres medviden, agter at dyrke cannabis på italiensk jord, cannabis som skal afprøves på bådflygtninge, inden det frigives som smertelindrende medicin. Mazzacani får hjælp til at finde pigen af Kæmpen, et medlem af hans gamle bande.