Overhovedet i en famliedrevet vinproduktion forsvandt i 2013. Hverken han eller den Ape-car, han kørte i, blev fundet. Ti år senere dukker køretøjet op i forbindelse med kloakering hos en konkurrerende vinproducent, og det viser sig, at hans lig også befinder sig på konkurrentens ejendom.
Undersøgelsen ledes af politiassisten Corinna Stelea og hendes medarbejder Serena Martini, hvis kompetencer som kemiker og sommelier i Den der standser er fortabt havde afgørende betydning i opklaringsarbejdet. Hendes ekstreme lugtesans udfordres ligeledes i Stiernes dronning.
Hvordan er Paul Hansen, født i Toulouse af en fransk mor, og med en dansk far fra Skagen, havnet i en fængselscelle i Montreal, som han deler med en Hells Angel? Og hvad har den tilsandede kirke med sagen at gøre?
Faren, der er protestantisk præst og opvokset i en familie, hvor alle med ham som undtagelse beskæftiger sig med fisk, forlader Toulouse og slår sig ned i en lille mineby i Canada. Sønnen følger efter. Han bliver vicevært i et boligkompleks, elsket af de hovedsageligt ældre, som han hjælper ud over det kontraktlige i ansættelsen. Det går godt, indtil der kommer en ny ejendomsadministrator. Derefter er alt dømt til at gå galt.
Romanen er en rørende fortælling om en mand, som er drevet af næstekærlighed, og som bliver oprørt over åbenlys uretfærdighed.
På grund af storm ligger en luksusyacht og venter på at lægge til kaj. Den viser sig at have en gummibåd på slæb med liget af en mand, hvis ansigt er smadret til ukendelighed. Montalbano forholder sig skeptisk til besætningens forklaring, og i øvrigt hvordan financierer den kvindelige yachtejer sit liv og sin idelige sejlen rundt på verdenshavene?
Opklaringarbejdet udfordrer ud over hans evner også hans karakterstyrke, ikke mindst i mødet med en ung, kvindelig løjtnant fra havnekontoret. En Montalbano-krimi bind 14.
Johannes Cabal har ureglementeret lånt Principia Necromantica, en sjælden bog, på biblioteket, dømmes til døden og afventer henrettelsen.
Kejseren i Mirkavia er død. Grev Maréchal har af personlige grunde brug for, at kejseren genoplives. Det er Cabals held. Han er nekromantiker og beordres til at udføre sit hverv, mod at slippe for at dø. Et tvivlsomt løfte. Cabal gør, hvad han skal, og vælger så at smutte. Herfter går det stærkt. Han sniger sig om bord på et aeroskib, som skal til Katamenia, hvorfra han agter sig tilbage til England. Det bliver ikke problemfrit. To mystiske dødsfald om bord, mord eller selvmord? Et mordforsøg på ham selv, sætter skub i hans iver efter at opklare, hvad der foregår. Rejsen slutter dramatisk, da grev Maréchal dukker op på aeroskibet i en entomopter. Cabal må i rasende fart udtænke en redningsplan.
Jonathan L. Howard sammenskriver overbevisende flere klassiske temaer fra den makabre fiktions underfundige univers. Som Jules Verne er Howard fascineret af videnskaben, og som Mary Shelley optaget af det overnaturlige, uden realistisk begrænsning. Dertil sarkasme, samfundskritik, ikke mindst hib til britisk selvforståelse. Velskrevet og hylende morsom roman.