Youssef har arbejdet som lærer i Frankrig i mere end tyve år, da han af sine søstre kaldes hjem til sin fødeby i Marokka i forbindelse med arvesagen efter mores død. Han overvældes af minder fra tiden, før han besluttede at flytte til Frankrig, minder om både lidelse og lykke.
Domenico vender tilbage til sin hjemegn, da han modtager besked om, at faren ligger for døden på et hospice.
Faren er kun en skygge af den far, han forlod som barn. Hans tale består af uartikulerede lyde, som Domenico har svært ved at tyde, men ordet ”pigen” går igen. Det gentages heftigere og heftigere, hvorefter faren bryder i stum gråd.
Domenico forstår, at faren oplever en smerte, hvis årsag ligger langt tilbage i tiden, og det bliver ham magtpåliggende at finde ud af, hvem pigen er, og hvad der plager faren så voldsomt.
Hvordan er Paul Hansen, født i Toulouse af en fransk mor, og med en dansk far fra Skagen, havnet i en fængselscelle i Montreal, som han deler med en Hells Angel? Og hvad har den tilsandede kirke med sagen at gøre?
Faren, der er protestantisk præst og opvokset i en familie, hvor alle med ham som undtagelse beskæftiger sig med fisk, forlader Toulouse og slår sig ned i en lille mineby i Canada. Sønnen følger efter. Han bliver vicevært i et boligkompleks, elsket af de hovedsageligt ældre, som han hjælper ud over det kontraktlige i ansættelsen. Det går godt, indtil der kommer en ny ejendomsadministrator. Derefter er alt dømt til at gå galt.
Romanen er en rørende fortælling om en mand, som er drevet af næstekærlighed, og som bliver oprørt over åbenlys uretfærdighed.
De hedder Paula, Judith, Brida, Malika og Jorinde. De kender hinanden, fordi skæbnen lader deres livsbaner krydse hinanden. Som børn og unge oplevede de Murens fald, og hvor der før var grænser og begrænsninger, er der nu frihed. Men de må indse, at friheden kun er en anden form for tvang: tvangen til at vælge. Fem kvinder, som møder livet i alle dets facetter. Fem kvinder, som bøjes, men ikke knækkes af livet.