Johannes Cabal er en højt begavet, men ensom videnskabsmand. Han har solgt sin sjæl til Djævlen, men nu vil han have den tilbage og stiger ned i Helvede. Satan, der keder sig gudsjammerligt og tørster efter en udfordring, foreslår et væddemål: Johannes får et år til at skaffe hundrede sjæle, ellers mister han sin egen for evigt. Cabal indvilger, men kan han hamle op med Satan? Johannes Cabal bind 1.
Ali og Malika er lige flyttet sammen. Hun arbejder som lærer, og han arbejder i et stort fransk firma, men bliver fyret, med begrundelse i sin marokkanske baggrund, da firmaet omstrukturerer. Ali er fortvivlet, det påvirker forholdet til Malika. Han begynder at komme i moskeen og ender med at melde sig til IS, hvilket han fortryder, men for sent.
Bogen er skrevet af Scholastique Mukasonga, forfatter til Nilens Vor Frue, som er et præludium for folkemordet i Rwanda. I denne bog beskæftiger forfatteren sig ikke med de grusomme begivenheder, men dykker ned i Rwandas rige fortælletradition, som hun husker den fra tiden før folkemordet.
Ahmed er 40 år og skriver til sin mor, som har været død i fem år, for omsider at fortælle hende om sit liv som homoseksuel. Han skriver til den mand, han har elsket lidenskabeligt, og som ændrede hans liv på godt og på ondt, da han tog ham med til Frankrig. To af bogens breve er til Ahmed fra mænd, som har spillet en afgørende rolle i hans liv. Den der fortjener at blive elsket er en gribende brevroman, som sætter ord på længsel, uforløst kærlighed, mistet identitet og på smerte
Helga Crane i Kviksand er datter af en dansk mor, immigreret til USA, og en sort far. Hun trives ikke blandt de sorte, hvor snakken drejer sig om racediskriminationt. Ensom og modløs beslutter hun at tage til familien i Danmark. Her bliver hun feteret, men lidt efter lidt bliver hun utilpas af at blive betragtet som en kuriositet. Hun vender tilbage til USA. Med sig har hun ensomheden og bevidstheden om at skulle leve som en evig outsider. Overgang handler om to barndomsveninder, som begge er vokset op i Harlem, og tilfældigt mødes. Clare har vendt fortiden ryggen, går for at være hvid og er blevet gift med en hvid mand. Da hun ser Irene, gribes hun af et heftigt behov for at se andre farvede. Men hun tager løber for at blive genkendt, hvilket kan blive katastrofalt . . .