En morgen på vej til arbejde ser Montabano naboens bil holde foran huset med åben kølerhjelm, mens husets frue, Liliana, står foroverbøjet og kigger ned i motoren. Nogen har smadret den så eftertrykkeligt, at bilen ikke kan startes. Montalbano tilbyder hende et lift, hvilket hun taknemmeligt tager imod.
Ankommet til politistationen får han underretning om, at en bombe er eksploderet uden for et tomt lager i Vigàta. Har den ødelagte bil og bomben noget med hinanden at gøre?
Han må snart erkende, at efterforskningen fører ham ind i et spejlspil, hvor intet er helt, som det ser ud til …