Marie G., dødsdømt englemagerske, i sin fængselscelle, Lucie L., en kvinde der har aborteret, i mørket i sit værelse, Henri D., chefbøddel, alle venter på, det bliver dag. Fra daggry til daggry, tre kroppe ved grænsen mellem lys og mørke, liv og død. Nøgternt og intenst gengiver Valentine Goby de tre hovedpersoners tanker og refleksioner i deres livs skæbnedøgn.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Romanens gennemgående figur er marokkanske Zahira, som tjener penge som prostitueret i Paris og sender penge til sin families underhold og uddannelser. Hun er også den, bogens øvrige personer, som har søgt tilflugt i Paris, søger trøst hos. Skæbnefortællinger om mennesker, som må sige farvel til deres fødeland og familie i håb om at få noget bedre ud af livet. Og som erkender, at de i bedste fald kun har opnået et andet sted at dø. Taïa skriver hudløst ærligt og ekstremt poetisk.
Det er ikke en traditionel rejsefører. Forfatteren beslutter at gå til Campostela og undervejsgør sig mange tanker om vandrernes formål med pilgrimsvandringen. Han iagttager dem, han møder, som er et bredt spektrum af mennesker. uden at gøre sig til dommer over deres motivation. Til gengæld har han ikke meget til overs for alt det forlorne, som er svært at undgå undervejs til Santiago de Compostela. Kan læses som en roman.
Fatima hævner sig på to kategorier af mænd: Dem, der siger ”dæk dig til”, og som i hendes øjne er ynkelige. Dem, der vil klæde hende af, og som hun viser sin krop i et ”peep-show”, men hun giver dem hverken sin krop eller sin sjæl. Hun siger til dem: ”Du kommer aldrig til at eje mig” og fastholder dem i deres frustration. Og selv bliver hun omsider en fri person.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Bogen er skrevet af Scholastique Mukasonga, forfatter til Nilens Vor Frue, som er et præludium for folkemordet i Rwanda. I denne bog beskæftiger forfatteren sig ikke med de grusomme begivenheder, men dykker ned i Rwandas rige fortælletradition, som hun husker den fra tiden før folkemordet.