Stefan Zweig var forfatter, humanist, pacifist, anti-zionist. I 1938 måtte han som jøde flygte fra nazisterne. Han endte i Brasilien, hvor han begik selvmord sammen med sin kone. Romanen giver et gribende indblik i den østrigske forfatters bevæggrunde til at handle, som han gør, hans skyldfølelse over at være i live, mens andre endte i kz-lejre, hans pessimisme og dybe depression over udviklingen i Europa. Bogen inspirerer til et nærmere bekendtskab med Zweigs forfatterskab.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
“Højt oppe i bjergene i Rwanda ligger Nilens Vor Frue, kostskole for elitens døtre. Målet er at blive godt gift. Vi følger en gruppe piger i skolens afgangsklasse. De fleste er hutuer. Tutsier får kun adgang til skolen på grund af kvoten: 10 % af eleverne skal ifølge loven være tutsier. De ydmyges og mistænkeliggøres fra første dag. Det eskalerer, og da skoleåret er omme, er situationen ude af kontrol. Præludium for et folkemord.
Bogen modtog i 2012 den prestigefyldte franske Renaudot pris. Og i 2017 modtog hun i København de frankofone ambassadører pris, overrakt af prinsesse Marie.”
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
I islam er det tilladt for en mand under en forretningsrejserejse at aftale et ægteskab af kortere varighed med en kvinde, kaldet lystægteskab. Amir forelsker sig i den sorte kvinde Nabou og tager hende med til Fez. Ikke uden problemer for Amirs hustru. Nabou får tvillinger, den ene hvid, den anden sort.Jalousi og racisme.
Romanens gennemgående figur er marokkanske Zahira, som tjener penge som prostitueret i Paris og sender penge til sin families underhold og uddannelser. Hun er også den, bogens øvrige personer, som har søgt tilflugt i Paris, søger trøst hos. Skæbnefortællinger om mennesker, som må sige farvel til deres fødeland og familie i håb om at få noget bedre ud af livet. Og som erkender, at de i bedste fald kun har opnået et andet sted at dø. Taïa skriver hudløst ærligt og ekstremt poetisk.
Forfatteren skriver på vegne af en ven om de fysiske og psykiske konsekvenser af vennens prostataoperation. Prostatakræft er den hyppigste kræftform hos mænd, og behandlingen kan have vidtgående konsekvenser for seksualiteten. Tahar Ben Jelloun tager et tabuiseret emne op og gør det uden forbehold. Et ærligt portræt af en mands nok værste mareridt.