Rosa Parks sidder i bussen på vej hjem fra sit arbejde som syerske i et stormagasin. Det er den 1. december 1955, det har været en travl dag, og Rosa er træt.Flere passagerer stiger på, og på et tidspunkt bliver Rosa af chaufføren bedt om at rejse sig fra sin plads. Rosa er sort, og på grund af raceadskillelse på hospitaler, i tog og i busser I USA’s sydstater, skulle hun rejse sig for en hvid. Rosa valgte at sige nej og startede dermed en bølge af bevægelse mod de diskriminerende racelove.Rosa Parks døde i 2005, halvtreds år efter episoden i bussen, og tre år før USA fik sin første sorte præsident.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Lukas sidder og hænger på diskoteket, kæresten er skredet. Han slår følge med nogle skolekammerater, kendt som ballademagere. De vil afslutte aftenen med maner, og Lukas er nysgerrig efter at se, hvad det vil sige. Det han ser, fylder ham med skam og skyld, især fordi han intet gør for at forhindre det, der sker. Han beslutter at råde bod på det skete og hjælpe offeret. Det bliver en øjenåbner for ham, både hvad offeret og kæresten angår.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Den 16-årige Heller er cykelbud i New York med speciale i at aflevere dårlige budskaber sammen med håb. Hedebølgens varme får storbyen til næsten at brænde, så alt kan ske – og meget gør det.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Mathéo er 17 år og Englands olympiske udspringshåb. Han er populær og har alt – ikke mindst Lola, hans livs kærlighed. Og så var der den weekend. En weekend han undgår at tænke på. Men han ved, at det, der skete, har ændret hans liv for altid. Han står over for et umuligt valg. Enten lader han være med at fortælle, hvad der skete, hvilket kan bringe Lola i fare. Eller han fortæller det og mister hende. Mathéo befinder sig i sit livs værste krise.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Robbie, Amy og Canner fortæller hver deres historie om, hvorfor de bor i pakhuset sammen med andre unge, der er udstødte, på flugt eller bare ønsker at bo sådan. Det er en barsk og samtidig varm historie om nogle unges liv under svære vilkår og om fællesskabet mellem personerne.