Det er en kunst at kunne formidle på en letfattelig måde. At gøre begreber som tal letfattelige er ligeledes kunst. At kunne forene de to elementer og ydermere tilføje et par stykker, uden at det går ud over overskueligheden, er stor kunst. Tom Slaughter er en moderne amerikansk billedkunstner. Han har udstillet over hele verden og er repræsenteret i samlingerne på flere internationale museer, bl.a. Museum of Modern Art.
Børnebogen 1, 2, 3 er anvendelig på flere måder. Barnet kan lære farvernes navne, figurernes navne, og det kan lære at tælle. Samtidig er bogen en introduktion til den moderne kunsts brug af former og farver. En fryd for øjet for barnet og for den voksne!
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Det er tidlig morgen i postflyvernes hovedkvarter. Chefen uddeler opgaver til sine postflyvere. Den vanskeligste får Sofie. Hun skal flyve posten til Knokkelbjerg Vejrstation. Meteorologen forsøger at overtale Sofie til at vente, til vejret bliver bedre. Men posten skal ud, Sofie letter, flyet styrter og sidder fast i sneen.
Sofie forbereder sig på at dø af sult, og værre ser det ud, da et uhyre nærmer sig. Uhyret viser sig at være Igor fra bjergpatruljen, og de får gravet flyet fri. Med Igors ski under hjulene letter Sofie og flyver tilbage til hovedkvarteret. Nu kunne hun godt bruge en seng at sove i, men chefen er af en anden mening. Han har mere post, og Sofie må af sted igen!
Valdemar elsker blomster. Da han en dag ser, at en larve har spist af blomsterne, bygger han en larvefangermaskine og fanger larven. Tilfreds er han, men vennerne er meget lidt tilfredse med larm og ødelæggelse af naturen. Da det går op for Valdemar, slipper han larven fri. Den bliver til en sommerfugl. Af lavefangermaskinen bygger han en blomstervindmølle, som spreder blomsterfrø.
Bæredygtighed for de mindste.
Billedbog med rimet tekst. Puddelhunden Teodor ønsker sig en bror som legekammerat, men hvad får han! Mini, en uformelig, lyserød lillesøster der kun sover og spiser! Hun skal tilbage til internatet, beslutter han. Men da hans kammerater gør nar ad lillesøsteren, bliver Teodor vred, for ingen skal gøre nar ad hans søster.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Himlen er blå og skyfri, men så dukker der en lille hvid tot op, som vokser og bliver til en lille hvid sky. Den lille sky bliver beundret, især når den ændrer form.. Men pludselig bliver den lille hvide sky til en lille regnsky, og så er der ingen, der kan lide den mere, undtagen planter, fisk – og børn, der plasker i vandpytterne. Ud over bogens meteorologiske aspekt er budskabet, at man skal elskes som den, man nu engang er. Fra 3-4 år.