Tandfeen kender alle børn, men hvem kender alle de andre feer og alfer som kloden er befolket med? Enkelt er det ikke, for disse bittesmå væsener er usynlige, og det er kun få forundt at få lov til at se dem. Denne bog hjælper dig til at kunne opdage feernes tilstedeværelse og til at holde styr på alle varianterne.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Lalitas familie er kasteløs. Hendes mor og far har aldrig gået i skole, og de må klare sig med arbejde, som ingen andre vil have. Lalitas mor, Smita, insisterer på, at Lalita skal i skole, men læreren behandler pigen dårligt. Smita bliver vred og beslutter at tage med datteren til en skole, som hun har hørt godt om. Det bliver en lang rejse. Undervejs besøger de Vishnus tempel og ofrer det eneste, de har: deres hår. Håret sendes til et parykværksted på Sicilien og ender hos en kvinde i Canada, som på grund af sygdom har brug for en paryk.
Alma bor sammen med sin far langt væk fra havet, som hun aldrig har set. Hver aften fortæller hendes far en historie om havet, men en aften siger han, at nu skal de i stedet tage ud til havet. Da Alma ser havet, bliver hun ellevild, men hendes far har tårer i øjnene. Alma spørger, om han er ked af det, og hendes far siger, at det også er første gang, han ser havet. De historier, han har fortalt, har han fået fortalt af Almas farfar, der var fisker, indtil han blev udkonkurreret af de store både og begav sig ind i landet.
Leo elsker onsdag, for så skal han og mor til babytræf på biblioteket. Han glæder sig til at være sammen med de andre børn. De synger sange og leger, hører historier og kigger i bøgerne. Så siger de Tak for i dag, bye-bye eller güle-güle.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Børn kan have svært ved at falde til ro, når de skal sove. Ideen bag bogen er at skubbe de tanker, som gør barnet uroligt, væk og erstatte dem med fredelige, rolige tanker. Tanker som handler om, hvad der foregår et sted i verden, langt væk fra barnet.Den voksne skal hjælpe til ved at stimulere barnets tanker om det, som det ser på billederne i bogen.