Julen er fuld af fortryllelse og magi, og vi fejrer Jesus’ fødselsdag. Det er en spændende tid med forberedelser til den store fest. Men hvorfor giver vi hinanden gaver, spiser dejlig mad og pynter op? Det fortæller denne bog for børn, og den fortæller også, hvad der gør julen hyggelig og festlig.
I alle lande i verden fejres julen, men der er stor forskel på, hvordan den fejres.
I Danmark synger og danser vi rundt om juletræet juleaften den 24. december.
Bagefter får vi gaverne. Bogen fortæller om juleskikke i andre lande.
Julen er glædens og hjerternes tid. I bogen fortælles julefortællinger og julelegender, og Glade Julie og Hjerte Marie giver gode råd og tips, for eksempel om, hvordan ønskesedlen skrives, og hvorhen den sendes. Der er naturligvis også opskrifter på julegodter.
Luna og mor går på biblioteket om tirsdagen, men i dag er det lørdag og Luna og far er på vej til biblioteket. De låner bøger, og når de kommer hjem læser far en historie. Luna elsker historier! Så meget, at historierne ofte indgår i de lege, som Luna leger alene eller sammen med legekammerater. Godt, at Luna har en mor og en far der læser højt. Luna bind 2.
Koala, Fugl og Kamæleon diskuterer: hvorfor er tiden dyrebar, hvad betyder medfølelse, hvordan kommer man igennem tabet af en nærtstående ven, skal man tro på sine drømme? Må en dreng gå i kjole? Rørende er scenen, hvor Koala tager afsked med sit elskede træ. Koala udsættes for godmodigt drilleri. Ikke mindst da han går i gang med at bygge en stige, som skal nå op i skyerne.
Valdemar elsker at købe nye ting. Gamle ting smider han i søen. Valdemar elsker også at fiske, men en dag fanger han et uhyre i søen. Han bliver frygtelig bange, råber om hjælp og ror forfulgt af uhyret ind til bredden, hvor han gemmer sig. Hans venner høre ham råbe, men de kan ikke se ham nogen steder. Til gengæld kan de se en bunke ting ligge på bredden. Flov indrømmer Valdemar, at det er hans gamle ting, men så får han en idé, for de gamle ting kan genanvendes. Så nu elsker Valdemar at lave gamle ting om til nye ting!
Kedeligt vejr og bedst at blive inde, men det synes mor ikke. Udenfor er der ikke et øje, og dog. En bunke pels med en lyserød hue cykler forbi, og drengen springer på sin cykel l og følger efter. Han bliver hurtigt irriteret over støttehjulene på sin cykel, men vupti, så har pelsbunken taget dem af, og så går det stærkt, lidt for stærkt. En skramme på knæet, en cykelhjelm og meget andet fikser pelsbunken. Drengen lærer at cykle uden støttehjul.
Han er stolt, men han tror ikke, at mor og far vil tro, at en bunke pels har lært ham det.