Lille Ugle og hans mor ligger og sover, da et blad daler ned i hovedet på Lille Ugle. Han bliver forskrækket, for vil deres træ nu ikke fryse. Mor forklarer. Træet bruger bladene om sommeren til at hente varme fra solen, og når det bliver koldere, har det ikke brug for bladene, som det lader falde. Når det igen bliver varmere, får træet nye blade. Sådan vil det altid være, beroliger mor. Naturforståelse fra 3-4 år,
Leo elsker babysvøm. Han er som en fisk i vandet, når han er med far i svømmehallen til babysvøm med de andre børn og deres mor eller far.
Enkel fortælling om en aktivitet, som de allermindste kan forholde sig til.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Luna og mor går på biblioteket om tirsdagen, men i dag er det lørdag og Luna og far er på vej til biblioteket. De låner bøger, og når de kommer hjem læser far en historie. Luna elsker historier! Så meget, at historierne ofte indgår i de lege, som Luna leger alene eller sammen med legekammerater. Godt, at Luna har en mor og en far der læser højt. Luna bind 2.
Alma bor sammen med sin far langt væk fra havet, som hun aldrig har set. Hver aften fortæller hendes far en historie om havet, men en aften siger han, at nu skal de i stedet tage ud til havet. Da Alma ser havet, bliver hun ellevild, men hendes far har tårer i øjnene. Alma spørger, om han er ked af det, og hendes far siger, at det også er første gang, han ser havet. De historier, han har fortalt, har han fået fortalt af Almas farfar, der var fisker, indtil han blev udkonkurreret af de store både og begav sig ind i landet.
Valdemar elsker alt, hvad der er stort. Han vil bygge sig et større hus og hugger byggeklodser ud af bakken. Han har så travlt, at han ikke opdager, at hans venner er stimlet sammen for at se, hvad der sker. De bliver ikke glade, for Valdemar har ødelagt den bakke, som de er afhængige af. Valdemar bliver flov. Vennerne hjælper ham med at lægge klodserne på plads igen.
Valdemar bind 2.