I lyset fra dig handler om Malika, som hele sit liv kæmper mod Historiens uretfærdighed, kolonitiden og følgerne af den.
Hendes første mand sendes af Frankrig i krig i Indokina og bliver dræbt.
Senere gør Malika alt for at forhindre datteren Khadija i at blive tjenestepige hos Monique, en fransk kvinde.
I den tredje episode, bliver hun opsøgt af en tyv, som kender
hendes søn, homoseksuel og bosat i Frankrig. Hun erkender over for vennen, at hun svigtede sønnen, da han som barn blev udsat for overgreb, og indser, hvorfor han må blive i Frankrig.
155 små aforismer baseret på Luigi Malerbas iagttagelse af høns. For Luigi Malerba betyder det at observere høns at etablere et direkte forhold til det absurde og samtidig at udforske menneskesindet i dets uudtømmelige hønseaspekter.
Bogen er oversat af Johannes Thomsen og illustreret af Birte Mølgaard.
Bogens centrale begivenhed er massakren i Jonestown i 1978, da godt 900 mennesker på grund af religiøst vanvid begår selvmord. Elisabeths forældre dør, men hun slipper ud af lejren, anbringes på opdragelsesanstalt, ernærer sig som stripper, dømmes for spritkørsel og ender i Frisco med fodlænke.
Handlingen foregår for fyrre år siden og i nutiden, hvor en, som ved, hvem hun er, stræber hende efter livet. Portræt af en stærk kvinde, trods traumatiserende oplevelser og barsk opvækst.
Hvordan er Paul Hansen, født i Toulouse af en fransk mor, og med en dansk far fra Skagen, havnet i en fængselscelle i Montreal, som han deler med en Hells Angel? Og hvad har den tilsandede kirke med sagen at gøre?
Faren, der er protestantisk præst og opvokset i en familie, hvor alle med ham som undtagelse beskæftiger sig med fisk, forlader Toulouse og slår sig ned i en lille mineby i Canada. Sønnen følger efter. Han bliver vicevært i et boligkompleks, elsket af de hovedsageligt ældre, som han hjælper ud over det kontraktlige i ansættelsen. Det går godt, indtil der kommer en ny ejendomsadministrator. Derefter er alt dømt til at gå galt.
Romanen er en rørende fortælling om en mand, som er drevet af næstekærlighed, og som bliver oprørt over åbenlys uretfærdighed.