Siad er sygeplejerske og fra Somalia. Sammen med sin datter Shara venter han og andre flygtninge i Tunesien på, at en båd skal sejle dem til Europa. Overfarten i en udrangeret kutter udvikler sig til et mareridt. Efter at have sejlet på må og få – kaptajnen er overhovedet ikke kaptajn, viser det sig – bliver de stærkt forkomne flygtninge pågrebet af den italienske kystvagt. Drømmen om paradis ender i en flygtningelejr, hvor de under umenneskelige forhold afventer deres skæbne. Nogle får lov til at søge asyl, andre bliver sendt tilbage til Afrika.Siad og Shara drømmer om at udvandre til Canada, hvor Siad vil kunne få arbejde som sygeplejerske. Det er en drøm, som de af al magt vil forsøge at gøre til virkelighed.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
For de fleste er Matt ikke en dreng, men et kreatur, fostret i en ko. Men for El Patron, den 147-årige hersker af imperiet Opium, er Matt, hans klon, værdifuld som leverandør af reservedele. El Patrons familie er magtsyg, omgivet af livvagter rekrutteret blandt straffefanger, og i markerne arbejder Opiums hjernedøde djoter som slaver. Heldigvis er der også venlige mennesker, som opfordrer Matt til at flygte og hjælper ham med at tage kampen mod diktaturet op.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Ravnen Tok tilkaldes af ulveflokken De Grå Grever, anført af Selakz og Durnál, da de får sværere og sværere ved at finde føde på grund af klimaforandringer. Deres lange rejse mod sikkerhed i nord besværliggøres af angreb fra ravneflokke under den hævngerrige Overherre. Himmeldanser, bind 2.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Drengen Tyke er med sin far på tre rejser til de nordlige polarområder. På hver rejse får han større og større interesse for livet og naturen omkring Arktis, og især for hvalerne.
Køb bogen direkte hos forlaget.
Da Miranda bliver syg af en sjælden og uhelbredelig sygdom, bliver hendes forældre ikke slået ud. De ejer en forskningsklinik, og her bliver Miranda indlagt. På klinikken opdager hun ved et tilfælde en 10-årig pige, som ser ud nøjagtig, som hun selv gjorde i den alder.
Pigen er en klon af Miranda – og pigen skal lade livet, for at Miranda kan få hendes organer transplanteret. Miranda vil ikke tillade, at det sker.
Køb bogen direkte hos forlaget.