I bogens første del fortæller bogens jegfortæller om en episode i barndommen, da han med nød og næppe undgik at blive voldtaget af en flok drenge. Allerede dengang vidste han, at han er bøsse, en barsk erkendelse i Marokko, hvor homoseksualitet er tabuiseret. Han beretter om sine forelskelser, sine op-og nedture, sit behov for hver gang at satse alt for sin kærlighed. Taia skriver hudløst ærligt og meget poetisk.
Romanens gennemgående figur er marokkanske Zahira, som tjener penge som prostitueret i Paris og sender penge til sin families underhold og uddannelser. Hun er også den, bogens øvrige personer, som har søgt tilflugt i Paris, søger trøst hos. Skæbnefortællinger om mennesker, som må sige farvel til deres fødeland og familie i håb om at få noget bedre ud af livet. Og som erkender, at de i bedste fald kun har opnået et andet sted at dø. Taïa skriver hudløst ærligt og ekstremt poetisk.
Overgangen fra barn til voksen er svær. For Gus bliver det ikke nemmere af, at hans verden rystes. Faderen, landmand, mister alt, hvad han har investeret på grund af tørke. Moderen trives dårligt. Hun forelsker sig i den excentriske Cecile og forsvinder. Gus må nøjes med Rudy, en retarderet slægtning, som arbejder på gården, og Mado, en anderledes pige. Gus er en følsom, ensom dreng i en turbulent fase af livet. Han er magtesløs vidne til familiens sammenbrud.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Maud er sammen med 4 mandlige nødhjælpsarbejdere på vej med forsyninger under krigen i Bosnien. De har alle deres grunde til at deltage i humanitært arbejde, men lidt efter lidt afsløres deres sande mission.
Forfatteren sætter spørgsmålstegn ved det gængse nødhjælpsarbejde. Måske har modtagerne i virkeligheden mere brug for andet end chokolade og plaster?
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
At leve i et besat land, at få livet til at fungere normalt under de korte ophævelser af det ellers konstante udgangsforbud er en ting, læg dertil at være spærret inde sammen med sin svigermor.
Så har du scenariet i Suad Amirys dagbog fra Ramallah under den israelske besættelse fra den 17. november 2001 til den 26. september 2002.
Beretningerne spænder over det vemodige, som i beskrivelserne af gensynet med de steder, som tegner familiens omskiftelige historie, til håndfast satire i form af en fiktiv telefonsamtale med præsident Bush.
Suad Amiry undgår den pinagtige politiske retorik, som ofte henviser offer og undertrykker til hver sin plads.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.