15-årige Chikos far sidder i fængsel, anklaget for statsfjendtlig virksomhed mod militærstyret i Burma. 16-årige Tu Reh er sammen med sin karenske familie fordrevet fra sin landsby og bor i flygtningelejr. De drømmer om fremtiden i et frit land og oplever begge spirende kærlighed. Skæbnen vil, at deres veje krydses. På trods af fjendtligheder og fordomme opstår der et venskab mellem dem.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
15-årige Amani er vokset op i en dal tæt på Hebron i Israel. Hun bor sammen med sine forældre og sin storebror. I dalen bor også Amanis farfar og farmor, farbror, tante og kusine. Familien er palæstinensisk.Da bogen starter er Amani 6 år og fast besluttet på at blive fårehyrde ligesom sin farfar, der støtter hende. Hun bliver oplært i at vogte får og modtager til gengæld hjemmeundervisning.Senere vælger hun selv at gå i skole, da bosættere bygger en motorvej gennem dalen, hvorved familiens oliventræer rykkes op med rod, og anlægger en bosættelse på Seedos bjerg, hvor Amani ikke længere kan lade fårene græsse. Situationen tilspidses, først fængsles farbroren og sidenhen faren, og endelig jævner bulldozere de palæstinensiske huse med jorden. Sammen med Jonathan, søn af en amerikansk bosætter, er hun indstillet på at kæmpe med ikke-voldelige metoder for at blive boende i dalen.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Den 16-årige Heller er cykelbud i New York med speciale i at aflevere dårlige budskaber sammen med håb. Hedebølgens varme får storbyen til næsten at brænde, så alt kan ske – og meget gør det.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Drengen Tyke er med sin far på tre rejser til de nordlige polarområder. På hver rejse får han større og større interesse for livet og naturen omkring Arktis, og især for hvalerne.
Køb bogen direkte hos forlaget.
Der er gået et år, siden Jack og Thorgil vendte tilbage fra Sølvæblernes Land og endnu længere tid siden Rejsen til Mimers brønd. De er i færd med at høste bregner, da der pludselig opstår et frygteligt uvejr, som hærger landsbyen. Afgrøderne går tabt, og en deputation begiver sig af sted til Bebbas By for at købe korn. Skjalden ved, at uvejret er forårsaget af en genganger, og det er et problem, som de først og fremmest bliver nødt til at klare. Mimers Brønd bind 3.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.