Anden verdenskrig med alle dens grusomheder er forbi. I den lille by går livet videre med de ar, som krigen har givet. En dag kommer en højst mærkværdig mand med en hest og et æsel til byen og indlogerer sig på kroen. Folk i det lille bysamfund er skeptiske over for manden, og det ender galt. Brodeck, hvis arbejde erl at rapportere om planter og dyr, bliver bedt om at skrive en rapport om de tragiske hændelser. Vel at mærke en rapport, som slører sandheden.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Året er 1919. I en lille by i Frankrig sidder en krigshelt fængslet i den rømmede kaserne. Foran porten står en hund og gør dag og nat. Ikke langt derfra ude på landet er der en ung kvinde, medtaget af slid og tydeligvis for belæst til at være en bondekone. Hun bor alene med sin søn på tre år. Dommeren, som skal udrede sagen, er en mand, hvis inderste krigen har rystet. Tre personer – og i deres midte en hund, som har nøglen til dramaet. Af omfang er det en lille bog, men indholdsmæssigt er det en stor fortælling om troskab og kærlighed.
Med indlevelse beretter Soumya Ammar Khodja om kvinders liv i Algeriet under og efter tiden som fransk koloni. Hun revser ikke, men beskriver forholdene usentimentalt, og det er op til iagttageren at tage stilling.Gribende noveller.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Bogen handler om et kontroversielt, tabuiseret emne, en fars misbrug af sin datter. Christine Angot beskriver uden forbehold, hvad der er sket og giver et billede pigens frygtelige problem. Hun elsker faren, men afskyr hans handlinger. Forfatteren registrerer, hvad der sker, men hovedpersonen, pigen, er ikke med i det.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Johannes Cabal er en højt begavet, men ensom videnskabsmand. Han har solgt sin sjæl til Djævlen, men nu vil han have den tilbage og stiger ned i Helvede. Satan, der keder sig gudsjammerligt og tørster efter en udfordring, foreslår et væddemål: Johannes får et år til at skaffe hundrede sjæle, ellers mister han sin egen for evigt. Cabal indvilger, men kan han hamle op med Satan? Johannes Cabal bind 1.