Emilie er i færd med at forberede en intim middag til sin mand og sig selv i anledning af deres sølvbryllup. Hun går ned i kælderen efter en flaske vin, som er pakket ind i en avis. Hendes blik falder på en annonce i avisen: ”Emilie, Aix 1976. Mød mig hurtigst muligt i Genova. Dario.” Hun går ovenpå, slukker ovnen, puster lysene ud, skriver en seddel til sin mand: ”Bliv endelig ikke urolig”, griber sin taske og bilnøglerne og tager af sted.Hvorfor? Gennem bogens sammenvævning af nutid og flashbacks til barndom og ungdom overbeviser fortælleren læseren om, at det er en handling, som er nødvendig for hende.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Helga Crane i Kviksand er datter af en dansk mor, immigreret til USA, og en sort far. Hun trives ikke blandt de sorte, hvor snakken drejer sig om racediskriminationt. Ensom og modløs beslutter hun at tage til familien i Danmark. Her bliver hun feteret, men lidt efter lidt bliver hun utilpas af at blive betragtet som en kuriositet. Hun vender tilbage til USA. Med sig har hun ensomheden og bevidstheden om at skulle leve som en evig outsider. Overgang handler om to barndomsveninder, som begge er vokset op i Harlem, og tilfældigt mødes. Clare har vendt fortiden ryggen, går for at være hvid og er blevet gift med en hvid mand. Da hun ser Irene, gribes hun af et heftigt behov for at se andre farvede. Men hun tager løber for at blive genkendt, hvilket kan blive katastrofalt . . .
I bogens første del fortæller bogens jegfortæller om en episode i barndommen, da han med nød og næppe undgik at blive voldtaget af en flok drenge. Allerede dengang vidste han, at han er bøsse, en barsk erkendelse i Marokko, hvor homoseksualitet er tabuiseret. Han beretter om sine forelskelser, sine op-og nedture, sit behov for hver gang at satse alt for sin kærlighed. Taia skriver hudløst ærligt og meget poetisk.
At leve i et besat land, at få livet til at fungere normalt under de korte ophævelser af det ellers konstante udgangsforbud er en ting, læg dertil at være spærret inde sammen med sin svigermor.
Så har du scenariet i Suad Amirys dagbog fra Ramallah under den israelske besættelse fra den 17. november 2001 til den 26. september 2002.
Beretningerne spænder over det vemodige, som i beskrivelserne af gensynet med de steder, som tegner familiens omskiftelige historie, til håndfast satire i form af en fiktiv telefonsamtale med præsident Bush.
Suad Amiry undgår den pinagtige politiske retorik, som ofte henviser offer og undertrykker til hver sin plads.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Ali og Malika er lige flyttet sammen. Hun arbejder som lærer, og han arbejder i et stort fransk firma, men bliver fyret, med begrundelse i sin marokkanske baggrund, da firmaet omstrukturerer. Ali er fortvivlet, det påvirker forholdet til Malika. Han begynder at komme i moskeen og ender med at melde sig til IS, hvilket han fortryder, men for sent.