I havet rundt om den ø, hvor den lille fisker bor, er der masser af fisk. Hver dag fisker han mange flere fisk, end han kan spise, og de fleste ender i skraldespanden. En dag er der ikke en eneste fisk tilbage, men heldigvis aner hans nye ven, hvalen, udråd. De flytter til et nyt sted, hvor der er mange fisk, og hvalen får fiskeren til at love kun at fange de fisk, som han har brug for. Fiskeren tænker på, at de fiskere, der var blevet tilbage i havet uden fisk, sulter. Hvalen henter dem, og de lover også, at de kun vil fange, hvad de har brug for.
Dovendyret bliver ufrivilligt sendt på en rejse, dog ikke ud i rummet, da det træ, hvor den hænger og sover, bliver fældet og kørt væk. Vennerne, fuglen, frøen og slangen, tager affære. Slangen sendes efter lastbilen, og det lykkes at redde dovendyret, som uvidende om, hvad der er sket, omsider vågner. Hvad har man venner til!
Ordløs billedbog. Fortæl historien med egne ord. God til sprogstimulering.
I stalden praler dyrene af, hvilke gaver deres tip-tip-tipoldeforældre gav, da Jesus blev født. Grisen Petrine praler ikke, for ingen i hendes familie var til stede. Grise er ikke noget værd, siger de andre dyr. Nedbøjet forlader Petrine stalden og sværger aldrig at vende tilbage. Udenfor sner det, og Petrine får øje på en mor med et lille barn. Hun er klar over, at noget må gøres for at redde de to.Hun vender tilbage til stalden med dem. De andre dyr indser, at grise også er noget værd, og at Petrine har givet den største gave. Og hun har lært dem, hvad næstekærlighed er.
Billedbog med rimet tekst. Puddelhunden Teodor ønsker sig en bror som legekammerat, men hvad får han! Mini, en uformelig, lyserød lillesøster der kun sover og spiser! Hun skal tilbage til internatet, beslutter han. Men da hans kammerater gør nar ad lillesøsteren, bliver Teodor vred, for ingen skal gøre nar ad hans søster.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Osvalds eneste ven er hans fugl, Kvitte-vit, som synger om morgenen og om eftermiddagen, når Osvald kommer fra arbejde. Men en dag holder Kvitte-vit op med at synge. Osvald er meget ked af det, og han køber en plante, som skulle få den til at synge. Næste morgen er hele huset og gaden blevet til en jungle – og Kvitte-vit er væk. Osvald begiver sig ud for at lede og når ud i junglen. Her finder han endelig Kvitte-vit, men fuglen vil ikke med hjem, for den er lykkelig her. Osvald accepterer, men han er trist, da han kommer hjem alene. Men så banker det på døren, det er aldrig sket før, og udenfor står Clara, hans nabo, som har været bekymret for ham. Junglen er væk, men den lille plante er der, og den giver Osvald til Clara, for den betyder lykke.