Fournier fandt den rette tone at fortælle om sine to handicappede drenge i bogen Hvor skal vi hen, Far? I den samme tone skriver han Efterladt, efter Sylvies pludselige død. Sylvie var hans hustru gennem mere end fyrre år. Der er ingen klynken, ingen patos, men sorg i denne fortælling om et langt liv sammen med en anden og om tiden, der fulgte. Hvorfor opdager vi først lykken på den lille lyd, den giver, når den forsvinder, spørger forfatteren. Han skjuler hverken sine fejl eller sine dårlige vaner. Han var den negative pol, Sylvie var den positive, med sine færdigheder i køkkenet, i haven og som instruktør. Og ikke mindst på grund af sit væsen.Hver dag, og på alle måder, går det fremad, jeg har det bedre og bedre…Den latterlige sætning, dette mantra, står i en bog, hvis sigte angiveligt er at hjælpe den efterladte videre. Bogen har forfatteren fået af et velmenende menneske.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Romanens fortæller er fanget mellem to verdener, sit nuværende liv i Paris og en fremtid i Algeriet, som hun kommer fra. I Paris har hun et godt job, men hun er ensom.
Tager hun tilbage til Algeriet, vil hun blive mødt med kravet om ægteskab på betingelser, som hun ikke kan acceptere.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Året er 1919. I en lille by i Frankrig sidder en krigshelt fængslet i den rømmede kaserne. Foran porten står en hund og gør dag og nat. Ikke langt derfra ude på landet er der en ung kvinde, medtaget af slid og tydeligvis for belæst til at være en bondekone. Hun bor alene med sin søn på tre år. Dommeren, som skal udrede sagen, er en mand, hvis inderste krigen har rystet. Tre personer – og i deres midte en hund, som har nøglen til dramaet. Af omfang er det en lille bog, men indholdsmæssigt er det en stor fortælling om troskab og kærlighed.
Ali og Malika er lige flyttet sammen. Hun arbejder som lærer, og han arbejder i et stort fransk firma, men bliver fyret, med begrundelse i sin marokkanske baggrund, da firmaet omstrukturerer. Ali er fortvivlet, det påvirker forholdet til Malika. Han begynder at komme i moskeen og ender med at melde sig til IS, hvilket han fortryder, men for sent.
Med indlevelse beretter Soumya Ammar Khodja om kvinders liv i Algeriet under og efter tiden som fransk koloni. Hun revser ikke, men beskriver forholdene usentimentalt, og det er op til iagttageren at tage stilling.Gribende noveller.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.