Fournier fandt den rette tone at fortælle om sine to handicappede drenge i bogen Hvor skal vi hen, Far? I den samme tone skriver han Efterladt, efter Sylvies pludselige død. Sylvie var hans hustru gennem mere end fyrre år. Der er ingen klynken, ingen patos, men sorg i denne fortælling om et langt liv sammen med en anden og om tiden, der fulgte. Hvorfor opdager vi først lykken på den lille lyd, den giver, når den forsvinder, spørger forfatteren. Han skjuler hverken sine fejl eller sine dårlige vaner. Han var den negative pol, Sylvie var den positive, med sine færdigheder i køkkenet, i haven og som instruktør. Og ikke mindst på grund af sit væsen.Hver dag, og på alle måder, går det fremad, jeg har det bedre og bedre…Den latterlige sætning, dette mantra, står i en bog, hvis sigte angiveligt er at hjælpe den efterladte videre. Bogen har forfatteren fået af et velmenende menneske.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Bogen handler om et kontroversielt, tabuiseret emne, en fars misbrug af sin datter. Christine Angot beskriver uden forbehold, hvad der er sket og giver et billede pigens frygtelige problem. Hun elsker faren, men afskyr hans handlinger. Forfatteren registrerer, hvad der sker, men hovedpersonen, pigen, er ikke med i det.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
I bogens første del fortæller bogens jegfortæller om en episode i barndommen, da han med nød og næppe undgik at blive voldtaget af en flok drenge. Allerede dengang vidste han, at han er bøsse, en barsk erkendelse i Marokko, hvor homoseksualitet er tabuiseret. Han beretter om sine forelskelser, sine op-og nedture, sit behov for hver gang at satse alt for sin kærlighed. Taia skriver hudløst ærligt og meget poetisk.
I islam er det tilladt for en mand under en forretningsrejserejse at aftale et ægteskab af kortere varighed med en kvinde, kaldet lystægteskab. Amir forelsker sig i den sorte kvinde Nabou og tager hende med til Fez. Ikke uden problemer for Amirs hustru. Nabou får tvillinger, den ene hvid, den anden sort.Jalousi og racisme.
Mounir har et godt naboskab til sin overbo, en ældre kvinde, men efter terrorangrebene i Paris i 2015 er hun blevet utryg ved ham. En konflikt udarter, og hun tilkader politiet.Da politiet dukker op, mener Mouinir at genkende Antoine, som han har haft et forhold til.Men eksisterer Antoine? Og hvor går grænsen mellem fiktionog virkelighed?Det langsomme liv handler om at være lukket ude af samfundet,om identitet og om kærlighed.