Fournier fandt den rette tone at fortælle om sine to handicappede drenge i bogen Hvor skal vi hen, Far? I den samme tone skriver han Efterladt, efter Sylvies pludselige død. Sylvie var hans hustru gennem mere end fyrre år. Der er ingen klynken, ingen patos, men sorg i denne fortælling om et langt liv sammen med en anden og om tiden, der fulgte. Hvorfor opdager vi først lykken på den lille lyd, den giver, når den forsvinder, spørger forfatteren. Han skjuler hverken sine fejl eller sine dårlige vaner. Han var den negative pol, Sylvie var den positive, med sine færdigheder i køkkenet, i haven og som instruktør. Og ikke mindst på grund af sit væsen.Hver dag, og på alle måder, går det fremad, jeg har det bedre og bedre…Den latterlige sætning, dette mantra, står i en bog, hvis sigte angiveligt er at hjælpe den efterladte videre. Bogen har forfatteren fået af et velmenende menneske.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
“Højt oppe i bjergene i Rwanda ligger Nilens Vor Frue, kostskole for elitens døtre. Målet er at blive godt gift. Vi følger en gruppe piger i skolens afgangsklasse. De fleste er hutuer. Tutsier får kun adgang til skolen på grund af kvoten: 10 % af eleverne skal ifølge loven være tutsier. De ydmyges og mistænkeliggøres fra første dag. Det eskalerer, og da skoleåret er omme, er situationen ude af kontrol. Præludium for et folkemord.
Bogen modtog i 2012 den prestigefyldte franske Renaudot pris. Og i 2017 modtog hun i København de frankofone ambassadører pris, overrakt af prinsesse Marie.”
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Romanens gennemgående figur er marokkanske Zahira, som tjener penge som prostitueret i Paris og sender penge til sin families underhold og uddannelser. Hun er også den, bogens øvrige personer, som har søgt tilflugt i Paris, søger trøst hos. Skæbnefortællinger om mennesker, som må sige farvel til deres fødeland og familie i håb om at få noget bedre ud af livet. Og som erkender, at de i bedste fald kun har opnået et andet sted at dø. Taïa skriver hudløst ærligt og ekstremt poetisk.
Fatima hævner sig på to kategorier af mænd: Dem, der siger ”dæk dig til”, og som i hendes øjne er ynkelige. Dem, der vil klæde hende af, og som hun viser sin krop i et ”peep-show”, men hun giver dem hverken sin krop eller sin sjæl. Hun siger til dem: ”Du kommer aldrig til at eje mig” og fastholder dem i deres frustration. Og selv bliver hun omsider en fri person.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Bedstefar Ciro beretter i sine optegnelser om en dramatisk mission som kurer for modstandsbevægelsen under anden verdenskrig i Italien, og ikke mindst om, hvordan han fandt sit livs udkårne. Historien har en nutidig rammefortælling, idet det er Ciros barnebarn, der formidler historien. Og sidst, men ikke mindst er bogens fortællinger bundet op på opskrifter fra det romerske køkken. Mænd og Får demonstrerer overbevisende, at madopskrifter kan redde liv!
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.