Fournier fandt den rette tone at fortælle om sine to handicappede drenge i bogen Hvor skal vi hen, Far? I den samme tone skriver han Efterladt, efter Sylvies pludselige død. Sylvie var hans hustru gennem mere end fyrre år. Der er ingen klynken, ingen patos, men sorg i denne fortælling om et langt liv sammen med en anden og om tiden, der fulgte. Hvorfor opdager vi først lykken på den lille lyd, den giver, når den forsvinder, spørger forfatteren. Han skjuler hverken sine fejl eller sine dårlige vaner. Han var den negative pol, Sylvie var den positive, med sine færdigheder i køkkenet, i haven og som instruktør. Og ikke mindst på grund af sit væsen.Hver dag, og på alle måder, går det fremad, jeg har det bedre og bedre…Den latterlige sætning, dette mantra, står i en bog, hvis sigte angiveligt er at hjælpe den efterladte videre. Bogen har forfatteren fået af et velmenende menneske.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Bedstefar Ciro beretter i sine optegnelser om en dramatisk mission som kurer for modstandsbevægelsen under anden verdenskrig i Italien, og ikke mindst om, hvordan han fandt sit livs udkårne. Historien har en nutidig rammefortælling, idet det er Ciros barnebarn, der formidler historien. Og sidst, men ikke mindst er bogens fortællinger bundet op på opskrifter fra det romerske køkken. Mænd og Får demonstrerer overbevisende, at madopskrifter kan redde liv!
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Bogen handler om et kontroversielt, tabuiseret emne, en fars misbrug af sin datter. Christine Angot beskriver uden forbehold, hvad der er sket og giver et billede pigens frygtelige problem. Hun elsker faren, men afskyr hans handlinger. Forfatteren registrerer, hvad der sker, men hovedpersonen, pigen, er ikke med i det.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Bogen er skrevet af Scholastique Mukasonga, forfatter til Nilens Vor Frue, som er et præludium for folkemordet i Rwanda. I denne bog beskæftiger forfatteren sig ikke med de grusomme begivenheder, men dykker ned i Rwandas rige fortælletradition, som hun husker den fra tiden før folkemordet.
Bogens jegfortæller er født og opvokset i Marokko i en stor familie med en feteret storebror, flere søstre og en lillebror. Bortset fra faren og storebroren som har eget værelse, lever familien tæt sammen uden mulighed for privatliv, også forældrenes sexliv er børnene fortrolige med. Hans fascination af storebroren tager til, og omsider indser han, at han er forelsket i ham, og at det indebærer, at han er homoseksuel. Drømmen om Europa, om film og litteratur, og om frihed og kærlighed bringer ham til Genève som stipendiat. Men det er ensomheden, han møder, langt hjemmefra og i en fremmed by uden penge på lommen. Heldigvis er der taxachauffør, der fortæller ham om Frelsens Hærs herberg. Her bliver han godt modtaget og tager det som et tegn: En velkomst i en verden, som vil ham det godt.