Jo Mazelis er en mester i novellekunsten. Udvalget i denne bog har kvinder som omdrejningspunkt. Veninder, rivaler, kærester, hustruer, mødre. Jo Mazelis har et skarpt øje for kvindelige egenskaber, når de er bedst og når de er værst, og serverer novellerne med bid, men også med en kærlig humor.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Bogens jegfortæller er født og opvokset i Marokko i en stor familie med en feteret storebror, flere søstre og en lillebror. Bortset fra faren og storebroren som har eget værelse, lever familien tæt sammen uden mulighed for privatliv, også forældrenes sexliv er børnene fortrolige med. Hans fascination af storebroren tager til, og omsider indser han, at han er forelsket i ham, og at det indebærer, at han er homoseksuel. Drømmen om Europa, om film og litteratur, og om frihed og kærlighed bringer ham til Genève som stipendiat. Men det er ensomheden, han møder, langt hjemmefra og i en fremmed by uden penge på lommen. Heldigvis er der taxachauffør, der fortæller ham om Frelsens Hærs herberg. Her bliver han godt modtaget og tager det som et tegn: En velkomst i en verden, som vil ham det godt.
Burundi 1992. Bogens fortæller, Gaby er 10 år. Han bor sammen med sin lillesøster og sin franske far og rwandiske mor i hovedstaden og fortæller om drengestreger og kammeratskab. To år senere bliver tutsier i Rwanda myrdet, og Gabys mor tager af sted for at finde overlevende. Forgæves. Myrderierne breder sig til Burundi, og pludselig er en ven ikke en ven, men en tutsi, hutu eller hvid. Gaby er vidne til forældrenes skilsmisse og til den forvandling, der sker med hans elskede land.
I islam er det tilladt for en mand under en forretningsrejserejse at aftale et ægteskab af kortere varighed med en kvinde, kaldet lystægteskab. Amir forelsker sig i den sorte kvinde Nabou og tager hende med til Fez. Ikke uden problemer for Amirs hustru. Nabou får tvillinger, den ene hvid, den anden sort.Jalousi og racisme.
Året er 1919. I en lille by i Frankrig sidder en krigshelt fængslet i den rømmede kaserne. Foran porten står en hund og gør dag og nat. Ikke langt derfra ude på landet er der en ung kvinde, medtaget af slid og tydeligvis for belæst til at være en bondekone. Hun bor alene med sin søn på tre år. Dommeren, som skal udrede sagen, er en mand, hvis inderste krigen har rystet. Tre personer – og i deres midte en hund, som har nøglen til dramaet. Af omfang er det en lille bog, men indholdsmæssigt er det en stor fortælling om troskab og kærlighed.
I bogens første del fortæller bogens jegfortæller om en episode i barndommen, da han med nød og næppe undgik at blive voldtaget af en flok drenge. Allerede dengang vidste han, at han er bøsse, en barsk erkendelse i Marokko, hvor homoseksualitet er tabuiseret. Han beretter om sine forelskelser, sine op-og nedture, sit behov for hver gang at satse alt for sin kærlighed. Taia skriver hudløst ærligt og meget poetisk.