Stefan Zweig var forfatter, humanist, pacifist, anti-zionist. I 1938 måtte han som jøde flygte fra nazisterne. Han endte i Brasilien, hvor han begik selvmord sammen med sin kone. Romanen giver et gribende indblik i den østrigske forfatters bevæggrunde til at handle, som han gør, hans skyldfølelse over at være i live, mens andre endte i kz-lejre, hans pessimisme og dybe depression over udviklingen i Europa. Bogen inspirerer til et nærmere bekendtskab med Zweigs forfatterskab.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Mounir har et godt naboskab til sin overbo, en ældre kvinde, men efter terrorangrebene i Paris i 2015 er hun blevet utryg ved ham. En konflikt udarter, og hun tilkader politiet.Da politiet dukker op, mener Mouinir at genkende Antoine, som han har haft et forhold til.Men eksisterer Antoine? Og hvor går grænsen mellem fiktionog virkelighed?Det langsomme liv handler om at være lukket ude af samfundet,om identitet og om kærlighed.
I islam er det tilladt for en mand under en forretningsrejserejse at aftale et ægteskab af kortere varighed med en kvinde, kaldet lystægteskab. Amir forelsker sig i den sorte kvinde Nabou og tager hende med til Fez. Ikke uden problemer for Amirs hustru. Nabou får tvillinger, den ene hvid, den anden sort.Jalousi og racisme.
Maud er sammen med 4 mandlige nødhjælpsarbejdere på vej med forsyninger under krigen i Bosnien. De har alle deres grunde til at deltage i humanitært arbejde, men lidt efter lidt afsløres deres sande mission.
Forfatteren sætter spørgsmålstegn ved det gængse nødhjælpsarbejde. Måske har modtagerne i virkeligheden mere brug for andet end chokolade og plaster?
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Romanens gennemgående figur er marokkanske Zahira, som tjener penge som prostitueret i Paris og sender penge til sin families underhold og uddannelser. Hun er også den, bogens øvrige personer, som har søgt tilflugt i Paris, søger trøst hos. Skæbnefortællinger om mennesker, som må sige farvel til deres fødeland og familie i håb om at få noget bedre ud af livet. Og som erkender, at de i bedste fald kun har opnået et andet sted at dø. Taïa skriver hudløst ærligt og ekstremt poetisk.