“Hvem opfandt tallene?” I bogen her bliver spørgsmålet formuleret af fem nysgerrige fugle: pingvinen, hønen, tukanen, søpapegøjen og uglen.
De fem fugle besidder evnen til at kunne rejse tilbage i tiden og følge udviklingen fra dengang, de første hulemennesker slog streger på væggen for at markere, hvor mange dyr, de havde nedlagt, og frem gennem historien. Hvordan problemerne opstod, da det ikke længere var nok at kunne tælle til ti eller tyve, som menneskets naturlige tælleredskaber, fingre og tæer, tillod. Hvordan europæerne stædigt holdt fast i romertallene, selv om araberne for længst havde fundet en langt mere brugervenlig talrække. Det er svært af forestille sig de problemer, som nullets fremkomst betød, fordi det har en abstrakt værdi. Alene er det uden betydning, men placeret til højre for et andet tal er det afgørende. Og alle de andre sammenhænge, hvor tallet spiller en afgørende rolle. Ved beregning af mål og vægt. Som betalingsmidler. I konkurrencer – og ikke mindst ved tidsmåling.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Robbie, Amy og Canner fortæller hver deres historie om, hvorfor de bor i pakhuset sammen med andre unge, der er udstødte, på flugt eller bare ønsker at bo sådan. Det er en barsk og samtidig varm historie om nogle unges liv under svære vilkår og om fællesskabet mellem personerne.
Iqbal er 12 år og et af de mange børn, som arbejder som tæppevævere, i dette tilfælde i Pakistan. Lønnen er minimal og arbejdsvilkårene umenneskelige. Iqbal nægter at bøje sig for urimelighederne. Han bryder gang på gang ud af fangenskabet, men sendes tilbage, godt hjulpet af korrupte politifolk. Endelig kommer han i forbindelse med en organisation, som arbejder for at sikre, at børns rettigheder overholdes. Iqbal er siden blevet symbol på kampen mod børnearbejde. Bogen er trods sit alvorlige ærinde og de til tider barske beskrivelser af de forhold som børnene lever under fortalt i et nøgternt og usentimentalt sprog.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Drengen Tyke er med sin far på tre rejser til de nordlige polarområder. På hver rejse får han større og større interesse for livet og naturen omkring Arktis, og især for hvalerne.
Køb bogen direkte hos forlaget.
Martys verden ramler sammen. Faderen er fraværende i mere end en forstand, moderen drikker, kæresten dropper hende og forholdet til veninden har det ikke så godt. Marty holder op med at spise. Til sidst bliver hun indlagt på en privatklinik, som behandler spiseforstyrrelser. Marty er sej, hun er rap i replikken og skrap i sin analyse af omverdenen, både af forældrene og af plejerne. Der er rørende scner og komiske scener, set af og fortalt af Marty. Bogen bliver aldrig sentimental! Den skal læses!