Bogen er skrevet af Scholastique Mukasonga, forfatter til Nilens Vor Frue, som er et præludium for folkemordet i Rwanda. I denne bog beskæftiger forfatteren sig ikke med de grusomme begivenheder, men dykker ned i Rwandas rige fortælletradition, som hun husker den fra tiden før folkemordet.
Året er 1919. I en lille by i Frankrig sidder en krigshelt fængslet i den rømmede kaserne. Foran porten står en hund og gør dag og nat. Ikke langt derfra ude på landet er der en ung kvinde, medtaget af slid og tydeligvis for belæst til at være en bondekone. Hun bor alene med sin søn på tre år. Dommeren, som skal udrede sagen, er en mand, hvis inderste krigen har rystet. Tre personer – og i deres midte en hund, som har nøglen til dramaet. Af omfang er det en lille bog, men indholdsmæssigt er det en stor fortælling om troskab og kærlighed.
Burundi 1992. Bogens fortæller, Gaby er 10 år. Han bor sammen med sin lillesøster og sin franske far og rwandiske mor i hovedstaden og fortæller om drengestreger og kammeratskab. To år senere bliver tutsier i Rwanda myrdet, og Gabys mor tager af sted for at finde overlevende. Forgæves. Myrderierne breder sig til Burundi, og pludselig er en ven ikke en ven, men en tutsi, hutu eller hvid. Gaby er vidne til forældrenes skilsmisse og til den forvandling, der sker med hans elskede land.
I islam er det tilladt for en mand under en forretningsrejserejse at aftale et ægteskab af kortere varighed med en kvinde, kaldet lystægteskab. Amir forelsker sig i den sorte kvinde Nabou og tager hende med til Fez. Ikke uden problemer for Amirs hustru. Nabou får tvillinger, den ene hvid, den anden sort.Jalousi og racisme.
Med indlevelse beretter Soumya Ammar Khodja om kvinders liv i Algeriet under og efter tiden som fransk koloni. Hun revser ikke, men beskriver forholdene usentimentalt, og det er op til iagttageren at tage stilling.Gribende noveller.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
I bogens første del fortæller bogens jegfortæller om en episode i barndommen, da han med nød og næppe undgik at blive voldtaget af en flok drenge. Allerede dengang vidste han, at han er bøsse, en barsk erkendelse i Marokko, hvor homoseksualitet er tabuiseret. Han beretter om sine forelskelser, sine op-og nedture, sit behov for hver gang at satse alt for sin kærlighed. Taia skriver hudløst ærligt og meget poetisk.