Vi følger drengen Des, fra han står op om morgenen, til han går i seng. Hvem han møder, og hvad han oplever, må læseren fortælle med egne ord, for billedbogens fortælling er ordløs.
Til gengæld bliver læseren på hvert dobbeltopslag præsenteret for en leg med ord, et spil som består af ordpar i en bestemt orden: Det sidste ord giver det første ord mening.
Forfatteren Emil Sher skriver i bogens efterskrift, at han fik inspiration til bogen fra en tradition, som opstod i hans egen familie: Ud over Kærlig hilsen blev breve til hans børn på lejrskole afsluttet med sætninger som Jeg elsker dig højere end landingsbaner elesker fly.
Bogprojektet blev til virkelighed med Barbara Reids unikke illustrationer, udført i modellervoks og malet i klare farver.
Jeg elsker dig højere indbyder til ordleg og stimulerer børns sprog.
Idyl ude på landet i det lille bondehus, indtil ræven snupper hønen og stikker af med hende i fuld fart. Bjørnen, assisteret af kaninen og hanen, følger efter. Tiden går, ræv og høne spiller skak i en hule, og sejler over vandet. Forfølgerne er i hælene på dem og når endelig frem til rævens bolig. De forbereder sig på at befri hønen, men til deres overraskelse vil hun ikke med. Ræven og hønen elsker hinanden. Førfølgerne tager af sted – hanen noget forknyt.
Ordløs billedbog.
En dag sidder Store Bjørn som sædvanlig med sin fiskestang, da han pludselig ser noget farverigt på en isflage, som kommer drivende. Her er alt hvidt, så hvor mon den kommer fra, tænker Store Bjørn. Og vupti hopper han over på isflagen og griber den lille ting, som er rød, grøn og blå. Det bliver begyndelsen på en eventyrlig rejse.
Maja og Ruth er naboer. Maja bor sammen med sin mor og far. Ruth bor alene. Hun er gammel og har sværere og sværere ved at huske. Der opstår et rørende venskab mellem Ruth og Maja. Ruth kan ikke altid huske, hvad Maja hedder og hvem hun er. Ruth kan le, hun kan være stille og virke trist, men hun er altid Majas ven.
Maja får en legetøjshest i fødselsdagsgave og viser den til Ruth, som fortæller, at hun har haft heste. Ruths forvirring og hukommelsestab tager til, og hun flytter på plejehjem. Maja besøger hende sammen med sin far, og en dag er Ruths søn også på besøg. Han fortæller, at der er en af deres heste tilbage. Maja får en tur på hesten. Far tager et billede af Maja på hesteryg, og Maja viser billedet til Ruth, som bliver glad. Billedbogen beskriver nænsomt udviklingen af demenssygdommen.
Kedeligt vejr og bedst at blive inde, men det synes mor ikke. Udenfor er der ikke et øje, og dog. En bunke pels med en lyserød hue cykler forbi, og drengen springer på sin cykel l og følger efter. Han bliver hurtigt irriteret over støttehjulene på sin cykel, men vupti, så har pelsbunken taget dem af, og så går det stærkt, lidt for stærkt. En skramme på knæet, en cykelhjelm og meget andet fikser pelsbunken. Drengen lærer at cykle uden støttehjul.
Han er stolt, men han tror ikke, at mor og far vil tro, at en bunke pels har lært ham det.