Bogen handler om en havfrue, der kommer ud for en række skelsættende begivenheder, der vender op og ned på hendes ukomplicerede tilværelse og syn på livet. I København møder hun Kierkegaard, og dette møde bliver begyndelsen på en rejse, der sætter eksistentielle spor hos dem begge. Historien er skrevet som et eventyr og kan læses som et sådant, men også voksne kan få glæde af bogen, der kan forstås på forskellige niveauer.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Bland lige dele fantasy og nordisk mytologi og tilsæt en anselig mængde spænding. Så har du Nancy Farmers bog om drengen Jack, der sammen med sin søster bortføres af vikinger og sejles over havet til jætternes land.
Inden da nåede Jack at komme i lære hos en bard, og det, han har lært, får han rigeligt brug i kampen mod den onde dronning Frith. Mimers Brønd bind 1.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
15-årige Amani er vokset op i en dal tæt på Hebron i Israel. Hun bor sammen med sine forældre og sin storebror. I dalen bor også Amanis farfar og farmor, farbror, tante og kusine. Familien er palæstinensisk.Da bogen starter er Amani 6 år og fast besluttet på at blive fårehyrde ligesom sin farfar, der støtter hende. Hun bliver oplært i at vogte får og modtager til gengæld hjemmeundervisning.Senere vælger hun selv at gå i skole, da bosættere bygger en motorvej gennem dalen, hvorved familiens oliventræer rykkes op med rod, og anlægger en bosættelse på Seedos bjerg, hvor Amani ikke længere kan lade fårene græsse. Situationen tilspidses, først fængsles farbroren og sidenhen faren, og endelig jævner bulldozere de palæstinensiske huse med jorden. Sammen med Jonathan, søn af en amerikansk bosætter, er hun indstillet på at kæmpe med ikke-voldelige metoder for at blive boende i dalen.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Emmaline lever i England omkring 1830. Hendes far er død og hendes mor får ødelagt sin hånd på fabrikken. De har en ussel og fattig tilværelse. Men da moderen sælger lillebroderen til en skorstensfejer i London tager Emmeline affære.
Robert og Alice er tvillinger på 14 år og tæt forbundet, men alligevel forskellige. Da ondskaben indtager den kloge Robert, forandres deres forhold, og der sker mange mystiske ting i den lille engelske landsby.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.