Det er tirsdag, og Luna elsker tirsdag , for så skal mor og Luna på biblioteket. Her leger hun med andre børn, får læst højt, synger sange og ikke mindst låner hun bøger med hjem, som mor læser højt for Luna. Gerne nye bøger, men allerhelst gode gamle kendinge, for så sover Luna godt, når mor har læst godnathistorie. Luna bind 1.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Børn kan have svært ved at falde til ro, når de skal sove. Ideen bag bogen er at skubbe de tanker, som gør barnet uroligt, væk og erstatte dem med fredelige, rolige tanker. Tanker som handler om, hvad der foregår et sted i verden, langt væk fra barnet.Den voksne skal hjælpe til ved at stimulere barnets tanker om det, som det ser på billederne i bogen.
Valdemar elsker at købe nye ting. Gamle ting smider han i søen. Valdemar elsker også at fiske, men en dag fanger han et uhyre i søen. Han bliver frygtelig bange, råber om hjælp og ror forfulgt af uhyret ind til bredden, hvor han gemmer sig. Hans venner høre ham råbe, men de kan ikke se ham nogen steder. Til gengæld kan de se en bunke ting ligge på bredden. Flov indrømmer Valdemar, at det er hans gamle ting, men så får han en idé, for de gamle ting kan genanvendes. Så nu elsker Valdemar at lave gamle ting om til nye ting!
Det er natten før jul, de små er for længst puttet – sover de mon? – og mor og far kan omsider lægge sig til at sove. Men aldrig så snart har de lagt sig, før der høres lyd af hove. Far står op og ser, at det er julemanden i sin rensdyrtrukne kane. Han dumper ned gennem skorstenen og lægger godter i børnenes sokker og forsvinder lydløst samme vej, som han kom. Han råber Glædelig jul, og far kan trygt vende tilbage til sin varme dyne.
Himlen er blå og skyfri, men så dukker der en lille hvid tot op, som vokser og bliver til en lille hvid sky. Den lille sky bliver beundret, især når den ændrer form.. Men pludselig bliver den lille hvide sky til en lille regnsky, og så er der ingen, der kan lide den mere, undtagen planter, fisk – og børn, der plasker i vandpytterne. Ud over bogens meteorologiske aspekt er budskabet, at man skal elskes som den, man nu engang er. Fra 3-4 år.