Bedstefar Ciro beretter i sine optegnelser om en dramatisk mission som kurer for modstandsbevægelsen under anden verdenskrig i Italien, og ikke mindst om, hvordan han fandt sit livs udkårne. Historien har en nutidig rammefortælling, idet det er Ciros barnebarn, der formidler historien. Og sidst, men ikke mindst er bogens fortællinger bundet op på opskrifter fra det romerske køkken. Mænd og Får demonstrerer overbevisende, at madopskrifter kan redde liv!
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Fatima hævner sig på to kategorier af mænd: Dem, der siger ”dæk dig til”, og som i hendes øjne er ynkelige. Dem, der vil klæde hende af, og som hun viser sin krop i et ”peep-show”, men hun giver dem hverken sin krop eller sin sjæl. Hun siger til dem: ”Du kommer aldrig til at eje mig” og fastholder dem i deres frustration. Og selv bliver hun omsider en fri person.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Mounir har et godt naboskab til sin overbo, en ældre kvinde, men efter terrorangrebene i Paris i 2015 er hun blevet utryg ved ham. En konflikt udarter, og hun tilkader politiet.Da politiet dukker op, mener Mouinir at genkende Antoine, som han har haft et forhold til.Men eksisterer Antoine? Og hvor går grænsen mellem fiktionog virkelighed?Det langsomme liv handler om at være lukket ude af samfundet,om identitet og om kærlighed.
Bogens jegfortæller er født og opvokset i Marokko i en stor familie med en feteret storebror, flere søstre og en lillebror. Bortset fra faren og storebroren som har eget værelse, lever familien tæt sammen uden mulighed for privatliv, også forældrenes sexliv er børnene fortrolige med. Hans fascination af storebroren tager til, og omsider indser han, at han er forelsket i ham, og at det indebærer, at han er homoseksuel. Drømmen om Europa, om film og litteratur, og om frihed og kærlighed bringer ham til Genève som stipendiat. Men det er ensomheden, han møder, langt hjemmefra og i en fremmed by uden penge på lommen. Heldigvis er der taxachauffør, der fortæller ham om Frelsens Hærs herberg. Her bliver han godt modtaget og tager det som et tegn: En velkomst i en verden, som vil ham det godt.
Johannes Cabal er en højt begavet, men ensom videnskabsmand. Han har solgt sin sjæl til Djævlen, men nu vil han have den tilbage og stiger ned i Helvede. Satan, der keder sig gudsjammerligt og tørster efter en udfordring, foreslår et væddemål: Johannes får et år til at skaffe hundrede sjæle, ellers mister han sin egen for evigt. Cabal indvilger, men kan han hamle op med Satan? Johannes Cabal bind 1.