På en lille ø bor en dreng sammen med sin hund, Vuf. De elsker at gå på opdagelse og finde ting på stranden, ikke mindst flotte strandskaller.
En dag finder de noget, som de aldrig har set før, noget grønt og kuglerundt noget, som ligger i vandet. Drengen synes, det lille væsen ser nuttet ud, og han beslutter at tage det med hjem.
Men det lille væsen bliver hurtigt så stort, at der ikke er mere mad på øen. Drengen sejler ud for at fiske, men overraskes af en storm, som ødelægger båden. Heldigvis bliver han samlet op af vennen, som ikke længere vil bo på øen. Drengen forstår, at den ikke er egnet til at leve på landjorden, og de tager rørende afsked. Venskab og respekt for naturen.
Det er tidlig morgen i postflyvernes hovedkvarter. Chefen uddeler opgaver til sine postflyvere. Den vanskeligste får Sofie. Hun skal flyve posten til Knokkelbjerg Vejrstation. Meteorologen forsøger at overtale Sofie til at vente, til vejret bliver bedre. Men posten skal ud, Sofie letter, flyet styrter og sidder fast i sneen.
Sofie forbereder sig på at dø af sult, og værre ser det ud, da et uhyre nærmer sig. Uhyret viser sig at være Igor fra bjergpatruljen, og de får gravet flyet fri. Med Igors ski under hjulene letter Sofie og flyver tilbage til hovedkvarteret. Nu kunne hun godt bruge en seng at sove i, men chefen er af en anden mening. Han har mere post, og Sofie må af sted igen!
Lalitas familie er kasteløs. Hendes mor og far har aldrig gået i skole, og de må klare sig med arbejde, som ingen andre vil have. Lalitas mor, Smita, insisterer på, at Lalita skal i skole, men læreren behandler pigen dårligt. Smita bliver vred og beslutter at tage med datteren til en skole, som hun har hørt godt om. Det bliver en lang rejse. Undervejs besøger de Vishnus tempel og ofrer det eneste, de har: deres hår. Håret sendes til et parykværksted på Sicilien og ender hos en kvinde i Canada, som på grund af sygdom har brug for en paryk.
Osvalds eneste ven er hans fugl, Kvitte-vit, som synger om morgenen og om eftermiddagen, når Osvald kommer fra arbejde. Men en dag holder Kvitte-vit op med at synge. Osvald er meget ked af det, og han køber en plante, som skulle få den til at synge. Næste morgen er hele huset og gaden blevet til en jungle – og Kvitte-vit er væk. Osvald begiver sig ud for at lede og når ud i junglen. Her finder han endelig Kvitte-vit, men fuglen vil ikke med hjem, for den er lykkelig her. Osvald accepterer, men han er trist, da han kommer hjem alene. Men så banker det på døren, det er aldrig sket før, og udenfor står Clara, hans nabo, som har været bekymret for ham. Junglen er væk, men den lille plante er der, og den giver Osvald til Clara, for den betyder lykke.
Idyl ude på landet i det lille bondehus, indtil ræven snupper hønen og stikker af med hende i fuld fart. Bjørnen, assisteret af kaninen og hanen, følger efter. Tiden går, ræv og høne spiller skak i en hule, og sejler over vandet. Forfølgerne er i hælene på dem og når endelig frem til rævens bolig. De forbereder sig på at befri hønen, men til deres overraskelse vil hun ikke med. Ræven og hønen elsker hinanden. Førfølgerne tager af sted – hanen noget forknyt.
Ordløs billedbog.