På en lille ø bor en dreng sammen med sin hund, Vuf. De elsker at gå på opdagelse og finde ting på stranden, ikke mindst flotte strandskaller.
En dag finder de noget, som de aldrig har set før, noget grønt og kuglerundt noget, som ligger i vandet. Drengen synes, det lille væsen ser nuttet ud, og han beslutter at tage det med hjem.
Men det lille væsen bliver hurtigt så stort, at der ikke er mere mad på øen. Drengen sejler ud for at fiske, men overraskes af en storm, som ødelægger båden. Heldigvis bliver han samlet op af vennen, som ikke længere vil bo på øen. Drengen forstår, at den ikke er egnet til at leve på landjorden, og de tager rørende afsked. Venskab og respekt for naturen.
Osvalds eneste ven er hans fugl, Kvitte-vit, som synger om morgenen og om eftermiddagen, når Osvald kommer fra arbejde. Men en dag holder Kvitte-vit op med at synge. Osvald er meget ked af det, og han køber en plante, som skulle få den til at synge. Næste morgen er hele huset og gaden blevet til en jungle – og Kvitte-vit er væk. Osvald begiver sig ud for at lede og når ud i junglen. Her finder han endelig Kvitte-vit, men fuglen vil ikke med hjem, for den er lykkelig her. Osvald accepterer, men han er trist, da han kommer hjem alene. Men så banker det på døren, det er aldrig sket før, og udenfor står Clara, hans nabo, som har været bekymret for ham. Junglen er væk, men den lille plante er der, og den giver Osvald til Clara, for den betyder lykke.
Lalitas familie er kasteløs. Hendes mor og far har aldrig gået i skole, og de må klare sig med arbejde, som ingen andre vil have. Lalitas mor, Smita, insisterer på, at Lalita skal i skole, men læreren behandler pigen dårligt. Smita bliver vred og beslutter at tage med datteren til en skole, som hun har hørt godt om. Det bliver en lang rejse. Undervejs besøger de Vishnus tempel og ofrer det eneste, de har: deres hår. Håret sendes til et parykværksted på Sicilien og ender hos en kvinde i Canada, som på grund af sygdom har brug for en paryk.
Maja og Ruth er naboer. Maja bor sammen med sin mor og far. Ruth bor alene. Hun er gammel og har sværere og sværere ved at huske. Der opstår et rørende venskab mellem Ruth og Maja. Ruth kan ikke altid huske, hvad Maja hedder og hvem hun er. Ruth kan le, hun kan være stille og virke trist, men hun er altid Majas ven.
Maja får en legetøjshest i fødselsdagsgave og viser den til Ruth, som fortæller, at hun har haft heste. Ruths forvirring og hukommelsestab tager til, og hun flytter på plejehjem. Maja besøger hende sammen med sin far, og en dag er Ruths søn også på besøg. Han fortæller, at der er en af deres heste tilbage. Maja får en tur på hesten. Far tager et billede af Maja på hesteryg, og Maja viser billedet til Ruth, som bliver glad. Billedbogen beskriver nænsomt udviklingen af demenssygdommen.
Koala, Fugl og Kamæleon diskuterer: hvorfor er tiden dyrebar, hvad betyder medfølelse, hvordan kommer man igennem tabet af en nærtstående ven, skal man tro på sine drømme? Må en dreng gå i kjole? Rørende er scenen, hvor Koala tager afsked med sit elskede træ. Koala udsættes for godmodigt drilleri. Ikke mindst da han går i gang med at bygge en stige, som skal nå op i skyerne.