Natten er mørk og alt for stille og skræmmende. Max har fundet en måde at komme overens med skiftet mellem dag og nat på. I soveværelset har Max et skrin, nøglen til skrinet har han i en snor om hånden. Da låget går op, glider dagen ned i skrinet, mens natten vælter ud. I den stille nat lyder alting meget højt, en gren mod ruden, kattens mjaven. Naten er kæmpestor, men rar. Den passer på Max. Og natdyrene tør komme frem. Max drejer igen nøglen, natten glider ned i skrinet, og dagen bryder frem. De bytter plads igen.
Koala, Fugl og Kamæleon diskuterer: hvorfor er tiden dyrebar, hvad betyder medfølelse, hvordan kommer man igennem tabet af en nærtstående ven, skal man tro på sine drømme? Må en dreng gå i kjole? Rørende er scenen, hvor Koala tager afsked med sit elskede træ. Koala udsættes for godmodigt drilleri. Ikke mindst da han går i gang med at bygge en stige, som skal nå op i skyerne.
Cyrano er forelsket i Roxane, men han tror ikke, at han har en chance hos hende på grund af sin kolossale næse. Christian er smuk, men dum i modsætning til Cyrano, som får den geniale ide at skrive et digt til Roxane og lade Christian fremføre det. Roxane bliver så begejstret, at hun udbryder, at hun såmænd kunne elske digteren, selv om han måtte have en stor næse. Christian smutter, Cyrano besvimer. Da han vågner, er han glad, for nu ved han, at der er en, der elsker ham.
Luna vil gerne have en kat. Hun går på biblioteket og låner bøger om katte, og så går hun til katte-internatet sammen med mor for at vælge en kat Før de henter katten hjem, indretter Luna et hjørne af stuen til katten, hun køber sammen med mor ting til den, og endelig kan de hente den. Luna læser godnathistorie for katten. Det kan den vældig godt lide, og det kan Luna også. Luna bind 5.
Det er natten før jul, de små er for længst puttet – sover de mon? – og mor og far kan omsider lægge sig til at sove. Men aldrig så snart har de lagt sig, før der høres lyd af hove. Far står op og ser, at det er julemanden i sin rensdyrtrukne kane. Han dumper ned gennem skorstenen og lægger godter i børnenes sokker og forsvinder lydløst samme vej, som han kom. Han råber Glædelig jul, og far kan trygt vende tilbage til sin varme dyne.