Ferdinand bor alene på sin store gård, og det er han ikke særlig glad ved. Efter et voldsomt uvejr er taget på naboens hus ved at styrte sammen. Husets beboer, Marceline, har tilsyneladende ingen steder at gå hen. Men børnebørnene har et forslag.Hvorfor ikke invitere hende hjem til farfarens gård, hvor der er masser af plads?Ferdinand er usikker. Og hvordan skal have få det sagt til hende?Det løser sig næste dag, for det styrtregner, og hun indvilger i at tage med. Derefter går det slag i slag – og pludselig er de syv, snart otte …Alle yder det, de kan og er bedst til, og passer på hinanden i det aldersintegrerede bofællesskab.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Romanens fortæller er fanget mellem to verdener, sit nuværende liv i Paris og en fremtid i Algeriet, som hun kommer fra. I Paris har hun et godt job, men hun er ensom.
Tager hun tilbage til Algeriet, vil hun blive mødt med kravet om ægteskab på betingelser, som hun ikke kan acceptere.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
At leve i et besat land, at få livet til at fungere normalt under de korte ophævelser af det ellers konstante udgangsforbud er en ting, læg dertil at være spærret inde sammen med sin svigermor.
Så har du scenariet i Suad Amirys dagbog fra Ramallah under den israelske besættelse fra den 17. november 2001 til den 26. september 2002.
Beretningerne spænder over det vemodige, som i beskrivelserne af gensynet med de steder, som tegner familiens omskiftelige historie, til håndfast satire i form af en fiktiv telefonsamtale med præsident Bush.
Suad Amiry undgår den pinagtige politiske retorik, som ofte henviser offer og undertrykker til hver sin plads.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
I islam er det tilladt for en mand under en forretningsrejserejse at aftale et ægteskab af kortere varighed med en kvinde, kaldet lystægteskab. Amir forelsker sig i den sorte kvinde Nabou og tager hende med til Fez. Ikke uden problemer for Amirs hustru. Nabou får tvillinger, den ene hvid, den anden sort.Jalousi og racisme.
Romanens gennemgående figur er marokkanske Zahira, som tjener penge som prostitueret i Paris og sender penge til sin families underhold og uddannelser. Hun er også den, bogens øvrige personer, som har søgt tilflugt i Paris, søger trøst hos. Skæbnefortællinger om mennesker, som må sige farvel til deres fødeland og familie i håb om at få noget bedre ud af livet. Og som erkender, at de i bedste fald kun har opnået et andet sted at dø. Taïa skriver hudløst ærligt og ekstremt poetisk.