Forfatteren er vokset op med døve forældre. Ikke noget problem, da hun er lille, men det bliver det med tiltagende styrke, da hun kommer i skole – og i pubertet. Bogen er skrevet hudløst ærligt i en frisk tone, men nedenunder fornemmes sorgen. Men forfatteren elsker sine forældre, og bogen er i høj grad en hyldest til dem.
En øjenåbner for læseren. Autofiktion når det er bedst.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Burundi 1992. Bogens fortæller, Gaby er 10 år. Han bor sammen med sin lillesøster og sin franske far og rwandiske mor i hovedstaden og fortæller om drengestreger og kammeratskab. To år senere bliver tutsier i Rwanda myrdet, og Gabys mor tager af sted for at finde overlevende. Forgæves. Myrderierne breder sig til Burundi, og pludselig er en ven ikke en ven, men en tutsi, hutu eller hvid. Gaby er vidne til forældrenes skilsmisse og til den forvandling, der sker med hans elskede land.
I islam er det tilladt for en mand under en forretningsrejserejse at aftale et ægteskab af kortere varighed med en kvinde, kaldet lystægteskab. Amir forelsker sig i den sorte kvinde Nabou og tager hende med til Fez. Ikke uden problemer for Amirs hustru. Nabou får tvillinger, den ene hvid, den anden sort.Jalousi og racisme.
Romanens fortæller er fanget mellem to verdener, sit nuværende liv i Paris og en fremtid i Algeriet, som hun kommer fra. I Paris har hun et godt job, men hun er ensom.
Tager hun tilbage til Algeriet, vil hun blive mødt med kravet om ægteskab på betingelser, som hun ikke kan acceptere.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Året er 1919. I en lille by i Frankrig sidder en krigshelt fængslet i den rømmede kaserne. Foran porten står en hund og gør dag og nat. Ikke langt derfra ude på landet er der en ung kvinde, medtaget af slid og tydeligvis for belæst til at være en bondekone. Hun bor alene med sin søn på tre år. Dommeren, som skal udrede sagen, er en mand, hvis inderste krigen har rystet. Tre personer – og i deres midte en hund, som har nøglen til dramaet. Af omfang er det en lille bog, men indholdsmæssigt er det en stor fortælling om troskab og kærlighed.
Det er ikke en traditionel rejsefører. Forfatteren beslutter at gå til Campostela og undervejsgør sig mange tanker om vandrernes formål med pilgrimsvandringen. Han iagttager dem, han møder, som er et bredt spektrum af mennesker. uden at gøre sig til dommer over deres motivation. Til gengæld har han ikke meget til overs for alt det forlorne, som er svært at undgå undervejs til Santiago de Compostela. Kan læses som en roman.