Bland lige dele fantasy og nordisk mytologi og tilsæt en anselig mængde spænding. Så har du Nancy Farmers bog om drengen Jack, der sammen med sin søster bortføres af vikinger og sejles over havet til jætternes land.
Inden da nåede Jack at komme i lære hos en bard, og det, han har lært, får han rigeligt brug i kampen mod den onde dronning Frith. Mimers Brønd bind 1.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Sommerferien står for døren og fjortenårige Amrith regner med, at den vil forløbe som alle forrige sommerferier, men det bliver en helt anderledes ferie, da hans fætter, Niresh, fra Canada ankommer. Der er langt fra den canadiske hverdag til hverdagen på Sri Lanka. Amrith oplever stærke følelser ikke mindst for Niresh, men han må se i øjnene, at hans følelser ikke bliver gengældt. Det er en bog om at blive voksen, om at opdage den omkringliggende verden, som måske ikke er så attraktiv, som den umiddelbart ser ud, og om at finde sig til rette med sig selv.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Drengen Tyke er med sin far på tre rejser til de nordlige polarområder. På hver rejse får han større og større interesse for livet og naturen omkring Arktis, og især for hvalerne.
Køb bogen direkte hos forlaget.
Robbie, Amy og Canner fortæller hver deres historie om, hvorfor de bor i pakhuset sammen med andre unge, der er udstødte, på flugt eller bare ønsker at bo sådan. Det er en barsk og samtidig varm historie om nogle unges liv under svære vilkår og om fællesskabet mellem personerne.
Robert og Alice er tvillinger på 14 år og tæt forbundet, men alligevel forskellige. Da ondskaben indtager den kloge Robert, forandres deres forhold, og der sker mange mystiske ting i den lille engelske landsby.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.