Sølvæblernes Land er en fortsættelse af Rejsen til Mimers brønd. Handlingen er henlagt til England med en lille afstikker til Alfheim. Jacks lillesøster Lucy er tilsyneladende besat af en dæmon, og Jack, som er i lære som skjald, begiver sig sammen med en lille deputation af sted til Den Hellige Filians kloster. Jack kludrer med sin trylleformular, og alt vand forsvinder fra klostret og i miles omkreds. Ud over at skulle skaffe vandet tilbage må Jack udrede mysteriet om sin søster. Hvis hun er en forbyttet prinsesse, hvor er så hans søster? Mange udfordringer, helheste, elevere og vanddrager for blot at nævne nogle af dem, må overvindes, men heldigvis får han hjælp af hobgobliner og dværge, og ikke mindst af Thorgill, som uventet dukker op. Mimers Brønd bind 2.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Da Miranda bliver syg af en sjælden og uhelbredelig sygdom, bliver hendes forældre ikke slået ud. De ejer en forskningsklinik, og her bliver Miranda indlagt. På klinikken opdager hun ved et tilfælde en 10-årig pige, som ser ud nøjagtig, som hun selv gjorde i den alder.
Pigen er en klon af Miranda – og pigen skal lade livet, for at Miranda kan få hendes organer transplanteret. Miranda vil ikke tillade, at det sker.
Køb bogen direkte hos forlaget.
Den 16-årige Heller er cykelbud i New York med speciale i at aflevere dårlige budskaber sammen med håb. Hedebølgens varme får storbyen til næsten at brænde, så alt kan ske – og meget gør det.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Sommerferien står for døren og fjortenårige Amrith regner med, at den vil forløbe som alle forrige sommerferier, men det bliver en helt anderledes ferie, da hans fætter, Niresh, fra Canada ankommer. Der er langt fra den canadiske hverdag til hverdagen på Sri Lanka. Amrith oplever stærke følelser ikke mindst for Niresh, men han må se i øjnene, at hans følelser ikke bliver gengældt. Det er en bog om at blive voksen, om at opdage den omkringliggende verden, som måske ikke er så attraktiv, som den umiddelbart ser ud, og om at finde sig til rette med sig selv.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Bogen handler om en havfrue, der kommer ud for en række skelsættende begivenheder, der vender op og ned på hendes ukomplicerede tilværelse og syn på livet. I København møder hun Kierkegaard, og dette møde bliver begyndelsen på en rejse, der sætter eksistentielle spor hos dem begge. Historien er skrevet som et eventyr og kan læses som et sådant, men også voksne kan få glæde af bogen, der kan forstås på forskellige niveauer.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.