Kommissær Montalbano ved med det samme, da han åbner vinduesskodderne og kigger ud, at det bliver en dårlig dag. Aftenen før er hans indtagelse af friskfangede ansjoser med en dressing af olivenolie, masser af citronsaft og friskkværnet peber blevet spoleret af en telefonopringning med en besked om en begravelse næste dag, som Montalbano bliver nødt til at overvære. Kollegerne på politistationen er vant til kommissærens lunefulde humør. Det bliver just ikke bedre af mudder i opklaringsarbejdet og problemer med kæresten, Livia, på hjemmefronten. En Montalbano-krimi bind 4.
Tonen er skarp, sarkasmen tommetyk, Montalbano er med andre ord tilbage efter den hårde medfart, han fik i slutningen af Rundt om bøjen. En ung pige på scooter er tilsyneladende blevet bortført.Som altid forlader Montalbano sig på sin intuition i opklaringsarbejdet, i dette tilfælde da han får øje på en edderkop i et spindelvæv. Det er op til Montalbano at finde den lille fejl i det sindrige net af had og hemmeligheder, som bortførelsessagen er spundet ind i. En Montalbao-krimi bind 8.
Vi møderi igen ejeren Massimo og de fire gamle, kortspillende mænd. Og den smukke Tiziana ikke at forglemme.
En japansk forsker dør på mystisk vis i forbindelse med en kongres i Pineta.
Kommissær Fusco beder Massimo om hjælp i opklaringsarbejdet. En BarLume-krimi bind 2.
Toscana i slutningen af 1800-tallet. På slottet Roccapendente sker der et mord, og her er det ikke butleren, der er den skyldige, for det er ham, der findes myrdet. Blandt gæsterne er den navnkundige kogebogsforfatter, Pellegrino Artusi, hvis snusfornuftige overvejelser bidrager til opklaringen. Handlingen udspilles i perioden efter Italiens samling, hvor der også vendes op og ned på familie, kønsroller osv. Malvaldi tegner et meget muntert billede af perioden.
Rocco Schiavone er blevet forflyttet til Aosta i De Italienske Alper, 755 km fra hans elskede Rom. Iført Clarks-støvler og Lodenfrakke, totalt nytteløse i det barske klima, går han i gang med efterforskningen af den første sag: fundet af et til ukendelighed tilredt lig, halvt begravet i sne på løjpen. Et er at kæmpe mod sneen, noget andet at slås med de lokale politifolk, de fleste af dem tumper i hans øjne. Manzini skriver med sarkasme og en god portion selvironi. Rocco Schiavone-krimi bind 1.