En kvinde henvender sig om sin bror, som tilsyneladende er forsvundet. Til at begynde med ligner det et jalousidrama. Broderens smukke, kvindelige bekendte er ved at fordreje hovedet på kommissæren, men det lykkes ham at stykke deres historier sammen til billedet af en sag, som trækker spor til højtstående politikere.
En Montalbano-krimi bind 9.
Der er ikke noget at sige til, at Montalbano er træt. Mafiaen vil slå ham ihjel, politimesteren vil forfremme ham, og hans kæreste Livia har besluttet, at de skal giftes. Så er det godt at falde over en gammel mordsag. Fundet af et ungt pars mumificerede lig viser sig at trække tråde tilbage til Anden Verdenskrig. Montalbano dykker ned i historien for at løse sagen. En Montalbano-krimi bind 2.
Tonen er skarp, sarkasmen tommetyk, Montalbano er med andre ord tilbage efter den hårde medfart, han fik i slutningen af Rundt om bøjen. En ung pige på scooter er tilsyneladende blevet bortført.Som altid forlader Montalbano sig på sin intuition i opklaringsarbejdet, i dette tilfælde da han får øje på en edderkop i et spindelvæv. Det er op til Montalbano at finde den lille fejl i det sindrige net af had og hemmeligheder, som bortførelsessagen er spundet ind i. En Montalbao-krimi bind 8.
Anna Pavesi er psykolog og har arbejdet med stofmisbrugere i Torino. I et års tid har hun boet i Bergamo og beskæftiget sig med at finde forsvundne personer. Da en forhenværende kollega i Torina kontakter hende og beder om hjælp til at finde en kollega, en misbrugsbehandler, kan Anna ikke sige andet end ja. Skønt hun er bekendt med misbrugsmiljøet, får hun sig ubehagelige overraskelser, og opklaringen ender uventet.
Anna Paves-krimi bind 2.
Montalbano er deprimeret over den politiske situation, over politiets fremfærd i forbindelse med det nyligt afholdte G8 møde i Genova. Og i særdeleshed over holdningen til de mange illegale indvandrere. Han overvejer seriøst at sige sin stilling op. På sin morgensvømmetur gør han en uhyggelig opdagelse, og da han senere overværer landsætningen af en båd fyldt med illegale indvandrere, bliver han opmærksom på en dreng, som opfører sig besynderligt. Det skal vise sig, at de to episoder hænger sammen. Inden da har Montalbano for længst droppet tanken om at sige op.
En Montalbano-krimi bind 7.