Domenico vender tilbage til sin hjemegn, da han modtager besked om, at faren ligger for døden på et hospice.
Faren er kun en skygge af den far, han forlod som barn. Hans tale består af uartikulerede lyde, som Domenico har svært ved at tyde, men ordet ”pigen” går igen. Det gentages heftigere og heftigere, hvorefter faren bryder i stum gråd.
Domenico forstår, at faren oplever en smerte, hvis årsag ligger langt tilbage i tiden, og det bliver ham magtpåliggende at finde ud af, hvem pigen er, og hvad der plager faren så voldsomt.
Carlo er 45 år og anlægsgartner. Hustruen har forladt ham, datteren er flyttet hjemmefra, og det efterlader ham ensom og rådvild. Han befinder sig i en midtlivskrise, og situationen forværres, da plejehjemmet ringer og fortæller, at moren er forsvundet. Hun vil selv bestemme, hvor hun vil bo og flytter ind på Grand National, et luksushotel, hvor hun færdedes som ung pige.
Det går op for Carlo, hvor lidt han ved om moren fra dengang, da hun endnu ikke var gift med Carlos far.
Hans medarbejder Agon overfaldes brutalt af fjender fra Kosovo, hvor han kommer fra. Heldigvis kommer han over det og bliver en uvurderlig støtte for Carlo.
Hvordan er Paul Hansen, født i Toulouse af en fransk mor, og med en dansk far fra Skagen, havnet i en fængselscelle i Montreal, som han deler med en Hells Angel? Og hvad har den tilsandede kirke med sagen at gøre?
Faren, der er protestantisk præst og opvokset i en familie, hvor alle med ham som undtagelse beskæftiger sig med fisk, forlader Toulouse og slår sig ned i en lille mineby i Canada. Sønnen følger efter. Han bliver vicevært i et boligkompleks, elsket af de hovedsageligt ældre, som han hjælper ud over det kontraktlige i ansættelsen. Det går godt, indtil der kommer en ny ejendomsadministrator. Derefter er alt dømt til at gå galt.
Romanen er en rørende fortælling om en mand, som er drevet af næstekærlighed, og som bliver oprørt over åbenlys uretfærdighed.
Elia Colucci, chef for mafiaorganisationen Camorra i den sydvestlige, italienske region Campanien, forsvinder, da han i Itria-dalen i Calabrien skal mødes med den magtfulde ’ndrangheta for at diskutere fremtiden for Taranto, som begge organisationer kæmper om herredømmet over.
Med sig havde Coluzzo sin unge kammerat Matteo Maltempo, chef for en bande spiritussmuglere i Itria-dalen, som bliver fundet død, flået og skændet på det grusomste. Hvem står bag?
Og er Coluzzo død? Hvis han ikke er død, hvor er han så?
Statsadvokat Teresa Buonamica har brug for Mazzacani og Miscione i opklaringsarbejdet. Coluzzo er Mazzacanis broderlige ven, han er syg af ALS, og det er vigtigt for Mazzacani at finde ud af, hvad der er sket med ham.
Ingen dræber døden er bind to i serien En sag for Mazzacani og tager tråden op fra bind et, Alting kommer igen.