Elia Colucci, chef for mafiaorganisationen Camorra i den sydvestlige, italienske region Campanien, forsvinder, da han i Itria-dalen i Calabrien skal mødes med den magtfulde ’ndrangheta for at diskutere fremtiden for Taranto, som begge organisationer kæmper om herredømmet over.
Med sig havde Coluzzo sin unge kammerat Matteo Maltempo, chef for en bande spiritussmuglere i Itria-dalen, som bliver fundet død, flået og skændet på det grusomste. Hvem står bag?
Og er Coluzzo død? Hvis han ikke er død, hvor er han så?
Statsadvokat Teresa Buonamica har brug for Mazzacani og Miscione i opklaringsarbejdet. Coluzzo er Mazzacanis broderlige ven, han er syg af ALS, og det er vigtigt for Mazzacani at finde ud af, hvad der er sket med ham.
Ingen dræber døden er bind to i serien En sag for Mazzacani og tager tråden op fra bind et, Alting kommer igen.
Italienske Alessandro Perissinotto, forfatter til Anna Pavesi-trilogien, skriver under pseudonymet Arno Saar, når han skriver om kommissær Marko Kurismaa i Estlands hovedstad Tallinn.
En ældre mand går tur med sin hund og ser en nøgen arm stikke ud af en snedrive. Armen tilhører en død ung kvinde. Det går snart op for Marko, at kvinden er prostitueret og kommer fra Hviderusland. Det viser sig, at der er tre kvinder mere, og Marko håber, at det vil lykkes ham og hans team at finde dem i live.
En sag for Marko Kurismaa, bind 2
Køb bogen hos din boghandler eller online her her:
En speget affæreÅret er 1900. Ud over at være kogesbogsforfatter handler Pellegrino Artusi med klæde, og det er i den egenskab, han deltager i mødet mellem italienske forretningsmænd og en repræsentant fra Osmannerriget, et potentielt marked for godsejerens produktion af kød på dåse. Der er lagt op til en weekend i smukke omgivelser og med god mad på bordet, men desværre afgår en af gæsterne ved døden under mystiske omstændigheder. Politiinspektør Artistico tilkaldes, og Artusi bidrager til opklaringen, akkurat som fem år tidligere…
Domenico vender tilbage til sin hjemegn, da han modtager besked om, at faren ligger for døden på et hospice.
Faren er kun en skygge af den far, han forlod som barn. Hans tale består af uartikulerede lyde, som Domenico har svært ved at tyde, men ordet ”pigen” går igen. Det gentages heftigere og heftigere, hvorefter faren bryder i stum gråd.
Domenico forstår, at faren oplever en smerte, hvis årsag ligger langt tilbage i tiden, og det bliver ham magtpåliggende at finde ud af, hvem pigen er, og hvad der plager faren så voldsomt.