Vi er i Prigor, en landsby i det nordlige Rumænien, i begyndelsen af 1980’erne. Her har jordemoderen Elena Cosma slået sig ned med sin 6-årige søn, Damian. Svangerskabsafbrydelse er forbudt, medmindre kvinden har født mindst 4 børn. Elena står for kontrol og indberetning af ulovligheder. Resultatet af fødselspolitikken er, at mange børn anbringes på børnehjem, hvor de lever en ussel tilværelse. I Prigor bliver der også oprettet et børnehjem. Børn ankommer i busser fra hele landet, men også landsbyens børn anbringes her. Et af disse børn kender hemmeligheden om Damian.
At leve i et besat land, at få livet til at fungere normalt under de korte ophævelser af det ellers konstante udgangsforbud er en ting, læg dertil at være spærret inde sammen med sin svigermor.
Så har du scenariet i Suad Amirys dagbog fra Ramallah under den israelske besættelse fra den 17. november 2001 til den 26. september 2002.
Beretningerne spænder over det vemodige, som i beskrivelserne af gensynet med de steder, som tegner familiens omskiftelige historie, til håndfast satire i form af en fiktiv telefonsamtale med præsident Bush.
Suad Amiry undgår den pinagtige politiske retorik, som ofte henviser offer og undertrykker til hver sin plads.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Fatima hævner sig på to kategorier af mænd: Dem, der siger ”dæk dig til”, og som i hendes øjne er ynkelige. Dem, der vil klæde hende af, og som hun viser sin krop i et ”peep-show”, men hun giver dem hverken sin krop eller sin sjæl. Hun siger til dem: ”Du kommer aldrig til at eje mig” og fastholder dem i deres frustration. Og selv bliver hun omsider en fri person.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Ahmed er 40 år og skriver til sin mor, som har været død i fem år, for omsider at fortælle hende om sit liv som homoseksuel. Han skriver til den mand, han har elsket lidenskabeligt, og som ændrede hans liv på godt og på ondt, da han tog ham med til Frankrig. To af bogens breve er til Ahmed fra mænd, som har spillet en afgørende rolle i hans liv. Den der fortjener at blive elsket er en gribende brevroman, som sætter ord på længsel, uforløst kærlighed, mistet identitet og på smerte
I bogens første del fortæller bogens jegfortæller om en episode i barndommen, da han med nød og næppe undgik at blive voldtaget af en flok drenge. Allerede dengang vidste han, at han er bøsse, en barsk erkendelse i Marokko, hvor homoseksualitet er tabuiseret. Han beretter om sine forelskelser, sine op-og nedture, sit behov for hver gang at satse alt for sin kærlighed. Taia skriver hudløst ærligt og meget poetisk.