Bogens fortæller mistede sin kone i barselsseng. Han er alene med en lille pige på knap to år. Sammen med en kollega arbejder han i “Skriftestolen”, hvor pårørende indkaldes til samtale i forbindelse med et dødsfald i familien – med henblik på organdonation. Fortælleren er led og ked af livet og ønsker at følge efter sin kone i døden. I “Skriftestolen” sidder en kvinde, som har mistet en datter, og mødet med hende sætter hans liv med hans egen datter i relief.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Ahmed er 40 år og skriver til sin mor, som har været død i fem år, for omsider at fortælle hende om sit liv som homoseksuel. Han skriver til den mand, han har elsket lidenskabeligt, og som ændrede hans liv på godt og på ondt, da han tog ham med til Frankrig. To af bogens breve er til Ahmed fra mænd, som har spillet en afgørende rolle i hans liv. Den der fortjener at blive elsket er en gribende brevroman, som sætter ord på længsel, uforløst kærlighed, mistet identitet og på smerte
Overgangen fra barn til voksen er svær. For Gus bliver det ikke nemmere af, at hans verden rystes. Faderen, landmand, mister alt, hvad han har investeret på grund af tørke. Moderen trives dårligt. Hun forelsker sig i den excentriske Cecile og forsvinder. Gus må nøjes med Rudy, en retarderet slægtning, som arbejder på gården, og Mado, en anderledes pige. Gus er en følsom, ensom dreng i en turbulent fase af livet. Han er magtesløs vidne til familiens sammenbrud.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Bogens jegfortæller er født og opvokset i Marokko i en stor familie med en feteret storebror, flere søstre og en lillebror. Bortset fra faren og storebroren som har eget værelse, lever familien tæt sammen uden mulighed for privatliv, også forældrenes sexliv er børnene fortrolige med. Hans fascination af storebroren tager til, og omsider indser han, at han er forelsket i ham, og at det indebærer, at han er homoseksuel. Drømmen om Europa, om film og litteratur, og om frihed og kærlighed bringer ham til Genève som stipendiat. Men det er ensomheden, han møder, langt hjemmefra og i en fremmed by uden penge på lommen. Heldigvis er der taxachauffør, der fortæller ham om Frelsens Hærs herberg. Her bliver han godt modtaget og tager det som et tegn: En velkomst i en verden, som vil ham det godt.
“Højt oppe i bjergene i Rwanda ligger Nilens Vor Frue, kostskole for elitens døtre. Målet er at blive godt gift. Vi følger en gruppe piger i skolens afgangsklasse. De fleste er hutuer. Tutsier får kun adgang til skolen på grund af kvoten: 10 % af eleverne skal ifølge loven være tutsier. De ydmyges og mistænkeliggøres fra første dag. Det eskalerer, og da skoleåret er omme, er situationen ude af kontrol. Præludium for et folkemord.
Bogen modtog i 2012 den prestigefyldte franske Renaudot pris. Og i 2017 modtog hun i København de frankofone ambassadører pris, overrakt af prinsesse Marie.”
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.