Odette Toulemonde er en af bogens kvindeportrætter. Ekspeditricen, millionøsen, den demente, den forsmåede, stærke kvinder og svage kvinder, alle søger de lykken, og Eric-Emmanuel Schmitt tager dem kærligt under behandling.
Bogens sidste novelle handler kollektivt om kvinder i Gulag, som på snedig vis får videregivet deres kærlighed til deres børn.
Romanens fortæller er fanget mellem to verdener, sit nuværende liv i Paris og en fremtid i Algeriet, som hun kommer fra. I Paris har hun et godt job, men hun er ensom.
Tager hun tilbage til Algeriet, vil hun blive mødt med kravet om ægteskab på betingelser, som hun ikke kan acceptere.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Bogen er skrevet af Scholastique Mukasonga, forfatter til Nilens Vor Frue, som er et præludium for folkemordet i Rwanda. I denne bog beskæftiger forfatteren sig ikke med de grusomme begivenheder, men dykker ned i Rwandas rige fortælletradition, som hun husker den fra tiden før folkemordet.
Romanens gennemgående figur er marokkanske Zahira, som tjener penge som prostitueret i Paris og sender penge til sin families underhold og uddannelser. Hun er også den, bogens øvrige personer, som har søgt tilflugt i Paris, søger trøst hos. Skæbnefortællinger om mennesker, som må sige farvel til deres fødeland og familie i håb om at få noget bedre ud af livet. Og som erkender, at de i bedste fald kun har opnået et andet sted at dø. Taïa skriver hudløst ærligt og ekstremt poetisk.
I bogens første del fortæller bogens jegfortæller om en episode i barndommen, da han med nød og næppe undgik at blive voldtaget af en flok drenge. Allerede dengang vidste han, at han er bøsse, en barsk erkendelse i Marokko, hvor homoseksualitet er tabuiseret. Han beretter om sine forelskelser, sine op-og nedture, sit behov for hver gang at satse alt for sin kærlighed. Taia skriver hudløst ærligt og meget poetisk.