Dovendyret bliver ufrivilligt sendt på en rejse, dog ikke ud i rummet, da det træ, hvor den hænger og sover, bliver fældet og kørt væk. Vennerne, fuglen, frøen og slangen, tager affære. Slangen sendes efter lastbilen, og det lykkes at redde dovendyret, som uvidende om, hvad der er sket, omsider vågner. Hvad har man venner til!
Ordløs billedbog. Fortæl historien med egne ord. God til sprogstimulering.
Valdemar elsker blomster. Da han en dag ser, at en larve har spist af blomsterne, bygger han en larvefangermaskine og fanger larven. Tilfreds er han, men vennerne er meget lidt tilfredse med larm og ødelæggelse af naturen. Da det går op for Valdemar, slipper han larven fri. Den bliver til en sommerfugl. Af lavefangermaskinen bygger han en blomstervindmølle, som spreder blomsterfrø.
Bæredygtighed for de mindste.
I stalden praler dyrene af, hvilke gaver deres tip-tip-tipoldeforældre gav, da Jesus blev født. Grisen Petrine praler ikke, for ingen i hendes familie var til stede. Grise er ikke noget værd, siger de andre dyr. Nedbøjet forlader Petrine stalden og sværger aldrig at vende tilbage. Udenfor sner det, og Petrine får øje på en mor med et lille barn. Hun er klar over, at noget må gøres for at redde de to.Hun vender tilbage til stalden med dem. De andre dyr indser, at grise også er noget værd, og at Petrine har givet den største gave. Og hun har lært dem, hvad næstekærlighed er.
Valdemar elsker at købe nye ting. Gamle ting smider han i søen. Valdemar elsker også at fiske, men en dag fanger han et uhyre i søen. Han bliver frygtelig bange, råber om hjælp og ror forfulgt af uhyret ind til bredden, hvor han gemmer sig. Hans venner høre ham råbe, men de kan ikke se ham nogen steder. Til gengæld kan de se en bunke ting ligge på bredden. Flov indrømmer Valdemar, at det er hans gamle ting, men så får han en idé, for de gamle ting kan genanvendes. Så nu elsker Valdemar at lave gamle ting om til nye ting!
Det er natten før jul, de små er for længst puttet – sover de mon? – og mor og far kan omsider lægge sig til at sove. Men aldrig så snart har de lagt sig, før der høres lyd af hove. Far står op og ser, at det er julemanden i sin rensdyrtrukne kane. Han dumper ned gennem skorstenen og lægger godter i børnenes sokker og forsvinder lydløst samme vej, som han kom. Han råber Glædelig jul, og far kan trygt vende tilbage til sin varme dyne.