En film bliver til søger bag om produktionen. Her er stjernerne bifigurer. Bogen handler om de mennesker, som vi ikke ser på det hvide lærred, men som er nødvendige, for at alt fungerer og går op i en højere enhed. Her får du svaret på, hvad producenten beskæftiger sig med, og vi får indtryk af instruktørens ansvar og casterens betydning for rollebesætningen. Du kan læse om boomeren, gafferen, best boy, som sagtens kan være en pige.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
For de fleste er Matt ikke en dreng, men et kreatur, fostret i en ko. Men for El Patron, den 147-årige hersker af imperiet Opium, er Matt, hans klon, værdifuld som leverandør af reservedele. El Patrons familie er magtsyg, omgivet af livvagter rekrutteret blandt straffefanger, og i markerne arbejder Opiums hjernedøde djoter som slaver. Heldigvis er der også venlige mennesker, som opfordrer Matt til at flygte og hjælper ham med at tage kampen mod diktaturet op.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
17-årige Lochan og 16-årige Maya har aldrig haft en normal barndom. Deres enlige, alkoholiske mor har i årevis overladt det til dem at tage sig af de tre mindre søskende. De har overtaget forældrerollen og omtaler deres søskende som børnene. De dækker over morens uansvarlighed af frygt for, at de sociale myndigheder vil skride til tvangsfjernelse, og de isolerer sig mere og mere fra omverdenen. Efterhånden går det op for Maya og Lochan, at deres følelser for hinanden er stærkere end følelser mellem søskende, men deres kærlighed er forbudt, og den kan få katastrofale følger . . .
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Drengen Tyke er med sin far på tre rejser til de nordlige polarområder. På hver rejse får han større og større interesse for livet og naturen omkring Arktis, og især for hvalerne.
Køb bogen direkte hos forlaget.
15-årige Chikos far sidder i fængsel, anklaget for statsfjendtlig virksomhed mod militærstyret i Burma. 16-årige Tu Reh er sammen med sin karenske familie fordrevet fra sin landsby og bor i flygtningelejr. De drømmer om fremtiden i et frit land og oplever begge spirende kærlighed. Skæbnen vil, at deres veje krydses. På trods af fjendtligheder og fordomme opstår der et venskab mellem dem.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.