Kan tiden sættes i stå? Ja, højt oppe over den larmende, travle by er der øjne, som ser, og hænder, som ved, at uret engang imellem må sættes i stå.
Når Liesel ser, at byen trænger til en pause, beslutter hun at hjælpe den. Mens uret standser mellem tik og tak, sørger Liesel for nærvær og omsorg, for farver, liv og glæde.
Osvalds eneste ven er hans fugl, Kvitte-vit, som synger om morgenen og om eftermiddagen, når Osvald kommer fra arbejde. Men en dag holder Kvitte-vit op med at synge. Osvald er meget ked af det, og han køber en plante, som skulle få den til at synge. Næste morgen er hele huset og gaden blevet til en jungle – og Kvitte-vit er væk. Osvald begiver sig ud for at lede og når ud i junglen. Her finder han endelig Kvitte-vit, men fuglen vil ikke med hjem, for den er lykkelig her. Osvald accepterer, men han er trist, da han kommer hjem alene. Men så banker det på døren, det er aldrig sket før, og udenfor står Clara, hans nabo, som har været bekymret for ham. Junglen er væk, men den lille plante er der, og den giver Osvald til Clara, for den betyder lykke.
Billedbog med rimet tekst. Puddelhunden Teodor ønsker sig en bror som legekammerat, men hvad får han! Mini, en uformelig, lyserød lillesøster der kun sover og spiser! Hun skal tilbage til internatet, beslutter han. Men da hans kammerater gør nar ad lillesøsteren, bliver Teodor vred, for ingen skal gøre nar ad hans søster.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Kedeligt vejr og bedst at blive inde, men det synes mor ikke. Udenfor er der ikke et øje, og dog. En bunke pels med en lyserød hue cykler forbi, og drengen springer på sin cykel l og følger efter. Han bliver hurtigt irriteret over støttehjulene på sin cykel, men vupti, så har pelsbunken taget dem af, og så går det stærkt, lidt for stærkt. En skramme på knæet, en cykelhjelm og meget andet fikser pelsbunken. Drengen lærer at cykle uden støttehjul.
Han er stolt, men han tror ikke, at mor og far vil tro, at en bunke pels har lært ham det.
Leo elsker babysvøm. Han er som en fisk i vandet, når han er med far i svømmehallen til babysvøm med de andre børn og deres mor eller far.
Enkel fortælling om en aktivitet, som de allermindste kan forholde sig til.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.