I slutningen af 50’erne bryder Marisa sammen med sin mand, der er erhvervsmand, op fra Italien for at bosætte sig i Tyskland. Hendes udvandring er – som hun definerer den i At leve andetsteds – ”en let og privilegeret udvandring”. Men hendes følelse af at være rodløs og hendes evige søgen efter at høre til er ikke mindre pinefuld af den grund. Marisa lærer sig tysk, men har svært ved at omstille sig til det tyske samfund, som er så væsensforskelligt fra det italienske. Efterhånden opnår hun et liv i et Tyskland, der bliver hendes hjem, men aldrig helt hendes land.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Mounir har et godt naboskab til sin overbo, en ældre kvinde, men efter terrorangrebene i Paris i 2015 er hun blevet utryg ved ham. En konflikt udarter, og hun tilkader politiet.Da politiet dukker op, mener Mouinir at genkende Antoine, som han har haft et forhold til.Men eksisterer Antoine? Og hvor går grænsen mellem fiktionog virkelighed?Det langsomme liv handler om at være lukket ude af samfundet,om identitet og om kærlighed.
Det er ikke en traditionel rejsefører. Forfatteren beslutter at gå til Campostela og undervejsgør sig mange tanker om vandrernes formål med pilgrimsvandringen. Han iagttager dem, han møder, som er et bredt spektrum af mennesker. uden at gøre sig til dommer over deres motivation. Til gengæld har han ikke meget til overs for alt det forlorne, som er svært at undgå undervejs til Santiago de Compostela. Kan læses som en roman.
I islam er det tilladt for en mand under en forretningsrejserejse at aftale et ægteskab af kortere varighed med en kvinde, kaldet lystægteskab. Amir forelsker sig i den sorte kvinde Nabou og tager hende med til Fez. Ikke uden problemer for Amirs hustru. Nabou får tvillinger, den ene hvid, den anden sort.Jalousi og racisme.
At leve i et besat land, at få livet til at fungere normalt under de korte ophævelser af det ellers konstante udgangsforbud er en ting, læg dertil at være spærret inde sammen med sin svigermor.
Så har du scenariet i Suad Amirys dagbog fra Ramallah under den israelske besættelse fra den 17. november 2001 til den 26. september 2002.
Beretningerne spænder over det vemodige, som i beskrivelserne af gensynet med de steder, som tegner familiens omskiftelige historie, til håndfast satire i form af en fiktiv telefonsamtale med præsident Bush.
Suad Amiry undgår den pinagtige politiske retorik, som ofte henviser offer og undertrykker til hver sin plads.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.