Romanens fortæller er fanget mellem to verdener, sit nuværende liv i Paris og en fremtid i Algeriet, som hun kommer fra. I Paris har hun et godt job, men hun er ensom.
Tager hun tilbage til Algeriet, vil hun blive mødt med kravet om ægteskab på betingelser, som hun ikke kan acceptere.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Romanens gennemgående figur er marokkanske Zahira, som tjener penge som prostitueret i Paris og sender penge til sin families underhold og uddannelser. Hun er også den, bogens øvrige personer, som har søgt tilflugt i Paris, søger trøst hos. Skæbnefortællinger om mennesker, som må sige farvel til deres fødeland og familie i håb om at få noget bedre ud af livet. Og som erkender, at de i bedste fald kun har opnået et andet sted at dø. Taïa skriver hudløst ærligt og ekstremt poetisk.
Vi er i Prigor, en landsby i det nordlige Rumænien, i begyndelsen af 1980’erne. Her har jordemoderen Elena Cosma slået sig ned med sin 6-årige søn, Damian. Svangerskabsafbrydelse er forbudt, medmindre kvinden har født mindst 4 børn. Elena står for kontrol og indberetning af ulovligheder. Resultatet af fødselspolitikken er, at mange børn anbringes på børnehjem, hvor de lever en ussel tilværelse. I Prigor bliver der også oprettet et børnehjem. Børn ankommer i busser fra hele landet, men også landsbyens børn anbringes her. Et af disse børn kender hemmeligheden om Damian.
Mounir har et godt naboskab til sin overbo, en ældre kvinde, men efter terrorangrebene i Paris i 2015 er hun blevet utryg ved ham. En konflikt udarter, og hun tilkader politiet.Da politiet dukker op, mener Mouinir at genkende Antoine, som han har haft et forhold til.Men eksisterer Antoine? Og hvor går grænsen mellem fiktionog virkelighed?Det langsomme liv handler om at være lukket ude af samfundet,om identitet og om kærlighed.
At leve i et besat land, at få livet til at fungere normalt under de korte ophævelser af det ellers konstante udgangsforbud er en ting, læg dertil at være spærret inde sammen med sin svigermor.
Så har du scenariet i Suad Amirys dagbog fra Ramallah under den israelske besættelse fra den 17. november 2001 til den 26. september 2002.
Beretningerne spænder over det vemodige, som i beskrivelserne af gensynet med de steder, som tegner familiens omskiftelige historie, til håndfast satire i form af en fiktiv telefonsamtale med præsident Bush.
Suad Amiry undgår den pinagtige politiske retorik, som ofte henviser offer og undertrykker til hver sin plads.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.