“Victor bor sammen med sin familie i det østlige Rumænien. Alle ved, at Victors far er brutal og voldelig over for især Victor og moren. En dag har Victor fået nok og dræber faren. Moren og søsteren skjuler Victor. Da moren dør, forværres situationen.
Bogen giver indblik i Rumæniens historie under Ceausescus rædselsregime og tiden efter hans fald i 1989.”
I bogens første del fortæller bogens jegfortæller om en episode i barndommen, da han med nød og næppe undgik at blive voldtaget af en flok drenge. Allerede dengang vidste han, at han er bøsse, en barsk erkendelse i Marokko, hvor homoseksualitet er tabuiseret. Han beretter om sine forelskelser, sine op-og nedture, sit behov for hver gang at satse alt for sin kærlighed. Taia skriver hudløst ærligt og meget poetisk.
Mounir har et godt naboskab til sin overbo, en ældre kvinde, men efter terrorangrebene i Paris i 2015 er hun blevet utryg ved ham. En konflikt udarter, og hun tilkader politiet.Da politiet dukker op, mener Mouinir at genkende Antoine, som han har haft et forhold til.Men eksisterer Antoine? Og hvor går grænsen mellem fiktionog virkelighed?Det langsomme liv handler om at være lukket ude af samfundet,om identitet og om kærlighed.
Helga Crane i Kviksand er datter af en dansk mor, immigreret til USA, og en sort far. Hun trives ikke blandt de sorte, hvor snakken drejer sig om racediskriminationt. Ensom og modløs beslutter hun at tage til familien i Danmark. Her bliver hun feteret, men lidt efter lidt bliver hun utilpas af at blive betragtet som en kuriositet. Hun vender tilbage til USA. Med sig har hun ensomheden og bevidstheden om at skulle leve som en evig outsider. Overgang handler om to barndomsveninder, som begge er vokset op i Harlem, og tilfældigt mødes. Clare har vendt fortiden ryggen, går for at være hvid og er blevet gift med en hvid mand. Da hun ser Irene, gribes hun af et heftigt behov for at se andre farvede. Men hun tager løber for at blive genkendt, hvilket kan blive katastrofalt . . .
Bogens jegfortæller er født og opvokset i Marokko i en stor familie med en feteret storebror, flere søstre og en lillebror. Bortset fra faren og storebroren som har eget værelse, lever familien tæt sammen uden mulighed for privatliv, også forældrenes sexliv er børnene fortrolige med. Hans fascination af storebroren tager til, og omsider indser han, at han er forelsket i ham, og at det indebærer, at han er homoseksuel. Drømmen om Europa, om film og litteratur, og om frihed og kærlighed bringer ham til Genève som stipendiat. Men det er ensomheden, han møder, langt hjemmefra og i en fremmed by uden penge på lommen. Heldigvis er der taxachauffør, der fortæller ham om Frelsens Hærs herberg. Her bliver han godt modtaget og tager det som et tegn: En velkomst i en verden, som vil ham det godt.