Monty er sammen med sin mor og elefantflokken på vej over savannen. Han keder sig, og hans mor siger, at det snart begynder at regne og så kommer forglemmigejerne, som hjælper elefanter med at huske at blive ved flokken. Det mener Monty nok han kan huske. Monty skal desuden huske, at hans mor elsker ham højt. Monty glemmer desværre at blive ved flokken, men heldigvis bliver han fundet. Og han mærker at hans mor elsker ham højt.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Det er tidlig morgen i postflyvernes hovedkvarter. Chefen uddeler opgaver til sine postflyvere. Den vanskeligste får Sofie. Hun skal flyve posten til Knokkelbjerg Vejrstation. Meteorologen forsøger at overtale Sofie til at vente, til vejret bliver bedre. Men posten skal ud, Sofie letter, flyet styrter og sidder fast i sneen.
Sofie forbereder sig på at dø af sult, og værre ser det ud, da et uhyre nærmer sig. Uhyret viser sig at være Igor fra bjergpatruljen, og de får gravet flyet fri. Med Igors ski under hjulene letter Sofie og flyver tilbage til hovedkvarteret. Nu kunne hun godt bruge en seng at sove i, men chefen er af en anden mening. Han har mere post, og Sofie må af sted igen!
Valdemar elsker at købe nye ting. Gamle ting smider han i søen. Valdemar elsker også at fiske, men en dag fanger han et uhyre i søen. Han bliver frygtelig bange, råber om hjælp og ror forfulgt af uhyret ind til bredden, hvor han gemmer sig. Hans venner høre ham råbe, men de kan ikke se ham nogen steder. Til gengæld kan de se en bunke ting ligge på bredden. Flov indrømmer Valdemar, at det er hans gamle ting, men så får han en idé, for de gamle ting kan genanvendes. Så nu elsker Valdemar at lave gamle ting om til nye ting!
Luna vil gerne have sin egen have. Allerførst tager hun i havecentret og køber frø sammen med Mor. Når frøene er sået, må Luna tålmodigt vente på at planterne kommer op. Luna bind 4.
Valdemar elsker alt, hvad der er stort. Han vil bygge sig et større hus og hugger byggeklodser ud af bakken. Han har så travlt, at han ikke opdager, at hans venner er stimlet sammen for at se, hvad der sker. De bliver ikke glade, for Valdemar har ødelagt den bakke, som de er afhængige af. Valdemar bliver flov. Vennerne hjælper ham med at lægge klodserne på plads igen.
Valdemar bind 2.